Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Christian 9. FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1868-02-27)

Alle Magterne, som have fulgt Spørgsmaalet med nogen Interesse, vare vistnok fra Regyndelsen af enige i, at Fordringens. 779om Garantier ikke blot ikke var hjemlet, men endog stiltiende var udelukket ved Pragerfreden; men det var dog den almindelige Mening mellem dem, at vi gjorde rettest i at modtage den Forhandling, som Preussen tilbød os i afvigte Foraar, og uden at binde os i Forveien i Principet at vise os beredte til at undersøge de Garantier, som Preussen maatte fremsætte, maaskee mere som et Skin og for at dække sig lige overfor den offentlige Mening i Tydskland, end som en Realitet, der virkelig kunde medføre Farer for vor Fremtid. Den nu gjorte Erfaring viser, at denne Betragtning hvilede paa en fuldstændig Illusion om Preussens Loyalitet; thi medens de af os tilbudte Tilsikkringer gaae saa vidt, som nogen Upartisk har kunnet tænke sig muligt, vise de preussiske Garantifordringer sig tydeligt som havende til For- maal under den danske Konges nominelle Herredømme at lade en lille tydsk Minoritet under Preussens Beskyttelse beherske den danske Majoritet i et dansk Land. Benyttende sig af Pragerfredens Mangel paa nogen Tidsbestemmelse, paastod Preussen hidtil, at det maatte være den selv overladt at vælge Momentet; men ved disse Forhandlinger har Preussen nu erkjendt, at Tiden var kommet til at opfylde det givne Løfte, men at Spørgsmaalet kun beroede paa, om Danmark vilde tilfredsstille de stillede Fordringer. Og disse Fordringer, om hvilke Preussen hidtil kun udtalte sig ganske i Almindelighed og som efter Sigende ikke i nogen Maade skulde berøre Deres Majestæts Souverainitet og Rigets Selvstændighed, vise sig nu for Alle i et ganske andet og langt mindre uskyldigt Lys. Medens der endelig tidligere kun taltes om strategiske Punkter paa Als og Dybbøl, som gjorde det yderst betænkeligt for Preussen at tilbagegive Flensborg- Grændsen, træder nu aabent den bestemte Hensigt frem at forholde os ikke blot Sundeved og Als, men ogsaa Aabenraa Amt. Naar den preussiske Regjering virkelig forstaaer sine Forpligtelser paa en saadan Maade, er det ikke skadeligt for Sagen, at dette er blevet tilstrækkeligt klart for alle Magter,s. 780og at Pragerfredens Artikel 5, istedetfor at henligge som et dødt Ord, som Tilfældet var, forinden denne Forhandling begyndte, nu ved den er blevet til et Spørgsmaal, der vistnok endnu ikke mindre end før venter paa sin Løsning, men som dog efterhaanden er blevet omgivet med alle de Oplysninger, som udfordres til en begrundet Dom om Sagen.