Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind FRA: Falbe, Christian Frederik (1868-03-04)

Jeg har i min ærbødigste Beretning Nr. 4 af 27de f. M. 2) havt den Ære at meddele Deres Excellence min seneste Samtale med Rigskantsleren angaaende det slesvigske Spørgsmaals Løsning, og hvorledes Baron Beust havdes. 787yttret, at han endnu maatte afvente, at den af det hannoveranske Hof foraarsagede Misstemning lagde sig, førend han skulde kunne bringe Sagen paany paa Bane i Berlin med nogen Udsigt til Gavn for samme. At imidlertid den keiserlige Regjering ikke taber Maalet af Sigte, og at det er lykkedes, under de fra Deres Excellence modtagne Inspirationer at tilveiebringe en Samstemning mellem dens Opfattelse af Sagens hensigtsmæssige Behandlingsmaade og den kongelige Regjerings Ønsker om det Standpunkt, som Baron Beust maatte ville indtage i Forhold til samme, derom indeholder vedlagte i »Presse« af igaar bragte ledende Artikel et velkomment Beviis, Jeg har været istand til at overbevise mig om, at denne Artikel er bleven til under Inspiration af det officielle Pressebureau.