Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind FRA: Quaade, George Joachim (1868-03-06)

Forinden jeg saae Understatssecretairen havde Herr Benedetti været hos ham og i Overeensstemmelse med en fras. 790Paris modtaget Depesche meddeelt, at Prinds Napoleon, som skulde indtræffe i Berlin den følgende Dag, hverken havde nogen Mission eller noget andet Paalæg fra Keiseren |: ni une mission ni une direction de la part de l’Empereur :| men ikkun en Tilladelse til at foretage en Reise paa hvilken han besøgte Berlin. Men tiltrods herfor er der dog Mange, der tillægge Prindsens Ophold her et politisk Øiemed. Idet de gaae ud fra, at det franske Cabinet har villet deels undersøge Terrainet og deels give Antydninger om sine egne Tendentser, mene de, at Prinds Napoleon er bleven valgt til dette Hverv fordi han paa den ene Side kan betragtes som en uofficiel Personlighed og paa den anden Side er en Personlighed der ikke kan afvises.