Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Moltke-Hvitfeldt, Gebhard Léon; Bülow, Carl Ernst Johan; Falbe, Christian Frederik; von Plessen, Otto FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1868-03-12)

For det Tilfælde at det preussiske Cabinet imod Forventning skulde bestemme sig til at afbryde Forhandlingerne, forudseer jeg at det strax vil søge at fremstille Sagen i (Paris — Wien) som om det nu forgiæves har bestræbt sig for at opfylde Pragerfredens Art. 5, og søge at erholde en stiltiende eller udtrykkelig Anerkjendelse af at der paa Grund heraf ikke længere kan paahvile det nogen Forpligtelse til at udføre denne Artikels Bestemmelser. Jeg tør holde mig overbeviist om at D. H. vil have al Deres Opmærksomhed heftet paa Muligheden af et saadant Forsøg og at det vil lykkes Dem i Forveien at sikkre Dem at Udenrigsministeren altfor vel kjender Sagens rette Sammenhæng til ved nogen urigtig Fremstilling at kunne bevæges til at indrømme en saadan Paastands Berettigelse fra preussisk Side.