Uddrag fra VIII.

Blandt de saa og afbrudte Sætninger, som jeg var saa heldig at kunne opsatte og sammenfatte af den ærede Forslagsstillers Foredrag idag, var ogsaa den, at der blandt de nordamerikanske Folkerepræsentanter skulde findes forskjellige, som ikke engang kunne skrive. Dette er nn vistnok en stor Feil, et stort Savn hos Vedkommende — jeg indrømmer det villig —, men jeg skal imidlertid dog erindre om, at Brindley, den berømte Bygmester af Bridgewater-Kanalen og saamange andre engelske Storværker, han kunde hverken læse eller skrive, ikke engang skrive sit Navn; og, skjøndt det er en stor Mangel ikke at kunne skrive, saa troer jeg derfor dog, at naar Manden blot kan tænke, tænke sundt og klart og fornuftigt, saa kunde det endda nok gaae, selv om han ikke kunde skrive. Men forøvrigt har jeg egentlig ikke taget Ordet for at imødgaae det Forslag, som idag nærmest er under Behandling, thi jeg kan ikke negte, at jeg finder, at det er dødt, skjøndt den ærede Forslagstiller idag med saa megen Veltalenhed har søgt at godtgjøre baade dets Liv og dets Livlighed. Det var kun et Par enkelte Punkter, jeg vilde tillade mig et Øieblik nærmere at dvæle ved.