Uddrag fra VIII.

Den ærede 4de kjøbenhavnske Rigsdagsmand (Algreen-Ussing) udtalte nys — jeg maa tilstaae, at jeg fattede ham ikke ganske nøie, og jeg veed derfor ikke, om han meente, at der var Mulighed for, enten at det forelagte Lovudkast eller den til Behandling idag foreliggende 1ste Minoritets Indstilling kunde saae Majoritet for sig i denne Sal, men at det dog vilde være en saa ringe Majoritet, at det vilde være Grund til at beklage, og at det vilde være sørgeligt, om Forfatningen blev vedtaget med saa liden Sympathi og saa megen Antipathi. Jeg skal være enig med ham deri, og skal da kun trøste ham og mig selv dermed, at det allerede er erklæret af een Taler her idag, af den ærede Rigsdagsmand, som idag aabnede Debatten (B. Christensen), at han, hvad Udfaldet end vilde blive, vilde vide at underordne sig Majoriteten, samt med Ærlighed øg Kjærlighed knytte sig til det Resultat, hvortil denne var kommen; og jeg er overdeviist om, at denne Erklæring, den vil baade han og alle vi Andre og det hele Folk bestræbe os for at gjentage i Virkeligheden, naar det kommer til den praktiske Udførelse, og derved mener jeg, at den store Frygt for det Sørgelige og Uhyggelige, som den nævnte Rigsdagsmand har fundet i Grundlovens mulige Antagelse, kan og maa for en ikke ringe Deel forsvinde.