Uddrag fra VIII.

Det er mig ikke aldeles klart, om de Forbeholde, som ere tagne med Hensyn til Bestemmelsen om Amnesti, blot gaae ud paa, at Udtrykket „Amnesti" skal bortfalde, eller ogsaa derpaa, at selve Bestemmelsen skal bortfalde; skulde dette Sidste ikke være fordret af Nogen, vil jeg forbeholdee mig et Forslag derom, da jeg mener, at den Grund, som taler for Benaadningen, at den i Virkelgheden er den sande, den høiere Retfærdighed, — ikke finder Sted, naar Talen er om Fritagelse for Retsforfølgelse, inden Dom er falden. — Med Hensyn til den Forklaring, den ærede Ordfører gav af Ordet „Amnesti", tillader jeg mig at spørge, om han mener, at Ordet bør tages saa vidtløftigt, at det indbefatter det Tilfælde, at hele Ministeriet bliver sat under Anklage, saa at Kongen altsaa kunde amnestere alle Ministre, skjøndt han ikke kan benaade den enkelte. Dette vilde vistnok stride mod Hensigten med Slutningsbestemmelsen, og jeg skal derfor ogsaa for dette Tilfælde forbeholde mig et Forslag.