Uddrag fra VIII.

Andræ:

Mine Begreber om det constitutionelle Liv stemme ikke ganske med den ærede Indenrigsministers. Jeg maa dernæst takke den ærede Ordfører for den Oplysning, han har givet, at han ikke veed, af hvilke fremmede Grundlove den optagne Bestemmelse er hentet, og endelig maa jeg gjøre opmærksom paa, at jeg selv har sagt, at jeg ganske billigede den Tanke, der laa til Grund for Udvalgets Forslagstillæg til § 28; men jeg nærede kun Tvivl om Muligheden af denne Tankes Gjennemførelse i dens Strenghed, thi at Noget kan blive misbrugt, er ikke tilstrækkelig Grund til at hæve det. Hvis jeg maa anføre et specielt Exmpel, for at saae den Oplysning, jeg ønskede, vilde jeg tillade mig at spørge den ærede Ordfører, om hvad der er hans Mening, hvis der efter Værnepligtsloven, saaledes som den er bleven vedtagen i Forsamlingen, skulde forekomme Tilfælde, hvor en enkelt Persons Afbenyttelse i en anden Stilling gjorde det for Staten overordentlig vigtigt, ja nødvendigt at fritage ham for Værnepligtsbyrden; om denne Undtagelse for ham da ene og alene maatte finde Sted ved en ny Lov, og om man passende vilde kunne kalde en saadan Undtagelse en ny Lov, der da maatte formuleres omtrent saaledes: Personen N. N. fritages for Opfyldelsen af Værnepligten. Man kunde tænke sig, at en Minisier blev hentet ud