Uddrag fra VIII.

Jeg skal i Eet og Alt slutte mig til, hvad der nys er udtalt af — jeg troer — den 15de kongevalgte Rigsdagsmand (Hage), og jeg skal da endnu kun med saa Ord tilføie, hvad der for mig har en ganske særlig Betydning ved dette Spørgsmaals Afgjørelse. Hvad der giver den constitutionelle Regjeringssorm dens bedste Betydning for mig, er det statsborgerlige Liv, som den tjener til at lade gjennemstrømme det hele Folk; men skal dette Liv være sundt og kraftigt, maa Rigsdagen nødvendigviis afholdes aarlig. Rligsdage hvert andet Aar ville, frygter jeg idetmindste, baade for Folk og Regjering medføre eet Aar med Kulde og eet Aar med Hede, eet Aar med altfor stor Hede og de med den følgende tidt uhyggelige, altfor heftige Bevægelser, og eet Aar med altfor stor kulde med dennes endnu uhyggeligere Slaphed, Død og Dvaskhed (Latter.). En saadan Andendagsfeber eller Andenaarsfeber kan jeg ikke andet end ønske, os befriede fra, og jeg maa derfor med den nysnævnte kongevalgte Rigsdagsmand ikke blot stemme for aarlige Rigsdage, men tillige stemme for, at en saadan Grundlovsbestemmelse ikke senere kan forandres ved en simpel, almindelig lov. Jeg skal endnu kun tilføie, at hvad jeg her har antydet, er allerede tidligere — hvis jeg ikke feiler saare meget — udtalt med langt større Klarhed og Dygttghed af en Mand, som vel ikke selv har Sæde her paa Rigsdagen, men som derfor dog ikke turde være uden al Indflydelse paa mange af Rigsdagens Medlemmer, jeg mener den forrige Cultusminister.