Uddrag fra VIII.

Jeg troer, at naar man overveier Forholdene her nøie, saa ville de Fleste komme til den Overbeviisning, at der er intet Sted i Verden, hvor Embedsmændene trænge mindre til constitutionel Beskyttelse end i Danmark, og hvor man mere kunde sige, at Regjeringen snarere trænger til at faae Magt over Embedsstanden, end Embedsstanden til at faae Sikkerhed for sin Tilværelse og Virksomhed. For imidlertid at skaffe Embedsstanden den Sikkerhed, som den upaatvivlelig bør have, at den nemlig kan vide, fra hvem dens Afskedigelse eller mindre gode Behandling kan udgaae, forbeholder jeg mig det Ændringsforslag, at i 2den Passus af Udvalgets Indstilling de Ord „efter Ministerraadets Indstilling" udslettes. Dersom man maatte finde, som det ærede første kongevalgte Medlem (Andræ) har meent, og som jeg ogsaa troer er ganske rigtigt, at der bør være visse Formaliteter forbundne med Indstilling om Embedsmænds Afskedigelse, troer jeg dog ikke, at disse Formaliteter bør bestaae deri, at den ansvarlige Minister fritages for Ansvar, idet han spørger en høiere Autoritet, men de bør bestaae deri, at han skaffer sig Erklæringer fra underordnede Autoriteter, og at hans Ansvar ligefuldt kommer til at hefte ved den endelige Afgjørelse.