Uddrag fra IX

Jeg maa udtale mig mod Ændringsforslaget Under Nr. 157 og derimod for Ændringsforslaget under Nr. 158. Hvad det Første angaaer, da have alleredeee Ordføreren og den sidste œrede Taler gjort opmœrksom paa, hvorledes det ikke kan forenes med Grundlovens Bestemmelser, at alle de Skatter, som udredes af en Eiendom, der besiddes af Flere i Fœllesskab, skulde betragtes som svarede af en af Eierne, til hvem de Øvrige maatte ville overdrage denne Ret. Naar To eir en Eiendom i Fœllesskab, kan Enhver af dem kun siges at svare faameget af de paa denne Eiendom hvilende Skatter, som staaer i Forhold til hans Eiendomsret i denne Eiendom. Ligesom jeg ikke skjønner, at der i denne Henseende kan lœgges nogen Vœgt paa de Regler, der have vœret fulgte med Hensyn til Provindsialstœnderne, et Argument, man heller ikke fra hiin Side af Salen pleier at tillœgge nogen Vœgt, og hvilke Regler desuden, som den œrede fidste Taler har ophyst, angaae et forskjelliget Tilfœlde fra det, hvorom her er Talen, saaledes frygter jeg paa den anden Side for, at en Bestemmelse af dette Indhold vilde kunne give Anledning til megen Elusion af den vedtagne Grundlovesbestemmelse, idet man nemlig meget let for at gjøre En valgbar kunde ville give ham Medeiendomsret i en saadan Eiendom, som svarer 200 Rbdlr. i annrlig Skat til Stat eller Commune, og derefter overdrage ham at øve den Rettighed, som medfølger samme; det er naturligviis Noget, som ikke lader sig saaledes controllere, at det jo paa mange Maader lader sig udføre. Jeg skal derved endnu bemœrke, at naar det i Ændringsforslaget hedder „besiddes en Eiendom i Fœllesskab af Flere", da maa dette i juridisk Forstand siges at vœre Tilsœldet, i hvor liden en Deel den Vedkommende end har i Eiendommen; han eier dog ikke en physisk Deel af Eiendommen, men han eier den hele Eiendom i Fœllesskab med den Anden eller de Andre. Det vilde saaledes efter Ordene ikke kunne negtes den, hvem der var tilskjøbet 1/10, 1/20, eller endog blot 1/100 af en saadan Eiendom, at kunne, naar dette Ændringsforslag gik igjennem, overdrages Valgbarhedsretten af Medeieren eller Medeierne, og jeg tillod mig derfor alleredeee under den foreløbige Behandling af Sagen at gjøre opmœrksom paa, hvorledes det, naar en Valgborhedscensus skulde blive antagen, var nødvendigt at sikkre sig netop mod en saadan Omgaaen af Grundloven.