Uddrag fra IX

Efter den Maade, hvorpaa den œrede Ordfører har amtalt det af mig stillede Ændringssorslag, kan jeg fatte mig ganske kort. Det er ganske vist, at en af dets Hovedanbefalinger maatte søges deri, at det har faaet, en vis traditionel Berettiger ifølge vor foregaaende politiske Historie, saaledes som den œrede Ordfører har oplyst. Imiblertid maa jeg dog tilstaae, at det dog ikke er det, somfor mig er Hovedsagen; jeg lœgger derimod mere Vœgt paa, at det maa vœre vigtigt, at det maa vœre overordentlig vigtigt, at man, naar man har fundet sig nødsaget til at tye til en Census, da ikke lader denne Census udstrœkke sig mere, end absolut fornødent er, og navnlig ikke udstrœkke sin Virksomhedsaavidt, at den uforholdsmœssig indskrœnker Antallet af de Bagbare, hvilket maaskee kan vœre forholdsviis lidet uok. Nu er det ganske vist, at det ingenlunde vil vœre saa ganske Faa, der ere i det Tilsœlde, at de besidde Eiendom i Fœllesskab med Flere; deter f. Ex. meget hyppigt, at Hensiddelse i uskiftet Bo finder Sted, navnlig i Kjøbstœderne, og det er ingenlunde der ualmindeligt, at en Enke til Exempel vedbliver sin afdøde Mands Bedrist, idet hun lader den bestyre af sin voxne Søn, og for ikke at svœkke Kraften, enten for Fomiliens Underhold eller for Erhverdsgrenens Bedrist, tager i Betænkning at overdrage denne myndige og Forretningerne aldeles styrende Søn Eiendommen, skjøndt han i Gjerningen bœrer den hele Bedrist, og altsaa fuldkommen vœrdig, baade moralsk og juridisk, reprœsenterer den. Men der er ved Siden deraf en anden Betragtning, som gjør, at jeg ikke kan underskrive den œrede Ordførers Raisonnement, og det er, naar han siger, at Forslaget strider mod Grundloven; thi Grundloven vil ganske vist, at Ingen skal vœlges uden den, som svarer det opstillede Skattebeløb, men den vil i denne Bestemmelse slet ingen anden retlig Forudsœtning med Hensyn til Personerne end den, som med Hensyn til vor almindelige Retsforhold er tilstede, og nu er et saadant Sameie, en saadan Bestdden i Fœllesskab udstrakt til de allerfleste borgerlige Livsforhold, og dog reprœsenteres nœsten altid Eiendommen kun af Een, skjøndt i Gjerningen og juridisk de Andre ere Medeiere deri. Jeg troer saaleves, at hvorledes man end betragter Forholdet, saa vil man have ondt ved at paavise enten noget vvirkelig Grundlovstridigt eller noget Skadeligt eller Ubilligt heri, medens det derimod er vist, at dersom dette Ændringsforslag ikke antages, saa ville ikke blot flere, som ifølge vor traditionelle Politiske Historie alleredeee troe sig i Besiddelse af Valbarhed, vœre udelukkede derfra, men Valgbarhedskredsen vil overhovedet derved blive end mere indskrœnket, end den ved den temmelig høie Valgbarhedscensus forud er det. Jeg skal indskrœnke mig hertil og ganske overlade Afgjørelsen til Forsamlingen.