Uddrag fra IX

Uagtet jeg i mange Henseender er enig i hvad den ærede 28de kongevalgte Rigsdagsmand (Tscherning) anførte, og i alt Fald med mig selv er paa det Rene dermed, at Tienden oprindelig var en Formueskat for Landboere og Landbrugere, og det en høi Formueskat, da den udgjør en Tiendedeel saavel af 10 Rbd. Som af 10, 000 Rbd., og uagtet jeg ikke kan indsee, at det, den ærede Minister baade forrige Gang og denne Gang har anført om Brugen af Ordet Skat og om Opførelsen i Statsregnskaberne, vil kunne afgjøre Spørgsmaalet om, hvad der i Grundloven forstaaes og skal forstaaes ved directe Skat, ikke blot til Staten, men ogsaa til Communen, skal jeg dog ikke videre indlade mig paa nogen af disse Ting, fordi det fynes mig, at Sagen derved, at man strider herom, bliver sat i et skjædt Lys. Den første Taler iaften søgte at føre Sagen til det rette Punkt; men det synes mig ikke, at det lykkedes ham, imidlertib maa jeg dog gjøre et Forsøg paa det Samme, idet jeg skal bemærke, at Talen her har dreiet sig, saavidt mig synes, om en Misfotolkning af Grundloven, som om det var en Misfortolkning af Grundloven, jeg og de Andre, der vilde stemme for Ændringsforslaget om Udeladelsen af Slutningen i den af Udvalget foreslaaede Paragraph, havde for, og dersom dette Forslag var et Forslag om, at Tienden skulde erklæres for Skat, og erklæres for at maatte medregnes, naar Spørgsmaalet var om det Beløb af Skat, som kunde give Valgbarhed til Landsthinget, saa, uagtet jeg troer, at dette vilde være Uret, kan jeg dog forsklare mig, at de, som have den Anskuelse, at Tienden ikke er nogen Skat eller kan kaldes saaledes, ansaae det for en Misfortolkning. Men Spørgsmaalet er nu ikke herom, men