Uddrag fra IX

Barfod:

Det er mig maaskee tilladt at bemærke, at det forekommer mig, at hvad der er udtalt i disse Tillæg synes alleredeee med Nødvendighed at fremgaae af den Forandring, som er foregaaen i § 10. Det Eneste, jeg kunde have at bemærke, skulde være, at disse Tillæg vvistnok forekomme mig aldeles principmæssige, fuldkommen tankerigtige; men endnu kan jeg ikke indsee Nødvendigheden af dem, skjøndt jeg med Fornøielse vil stemme for dem, naar Andre finde dem nødvendige. Skulde jeg endnu have Noget at tilføie, vilde det være det, at det forekommer mig, at Tillæget til § 10 faldt bedre, naar i 2den Linie enten de Ord „kunne ventes at" eller Ordet „ville" bortfaldt, samt med Hensyn til Tillæget til § 17, at jeg ikke kan indsee Nødvendigheden af den her omhandlede Tillægsliste. Det forekommer mig, at de anklagede Mænd ligesaagodt kunne opføres i den samme Protocol, hvor de andre Vælgere optegnes; men skulde det vvirkelig findes bedre at have to Protocoller, kan Bekostningen og Uleiligheden derved naturligviis ikke være saa stor, at man af den Grund skulde fraraade det.