Uddrag fra VIII.

Det forekommer mig, at Forsamlingen dog maa have megen Betœenkelighed ved at forandre det System med Hensyn til Listernes Affattelse, der er foreslaaet i selve Valglovsudkastet, og som Comiteen, der bestaaer af et stort Antal Medlemmer, der iøvrigt, som Forsamlingen veed, ere af meget forskiellige Anskuelser, ikke har fundet Anledning til at fravige. Det er nemlig det samme Ministerium, der tidligere i Valgloven af 7de Juli 1848 havde foreslaaet en anden Fremgangsmaade, nemlig en frivillig Indtegning af Vœlgerne, der nu, som den høitagtede Justitsminister under den foreløbige Behandling giorde opmœrksom paa, efter nøieste Overveielse er kommet til et saadant forandret System. Det er fra alle Sider erkiendt, at den frivillige indtegning har sine Fordele, men den har, som bekiendt ogsaa sine Mangler, og navnlig har min œrede Nabo (Olrik), der har giort et Forslag om en saadan frivillig Indtegning, med Føie giort opmœrksom paa, havd der alt under den foreløbige Behandling er udhœvet, at naar en saadan frivillig Indtegning skal finde Sted, maa den finde Sted hvert Aar, saaledes, at den første Indtegning ikke har nogen Gyldighed med Hensyn til de Valg, som maatte foregaae i det nœste Aar. Nu er det vel muligt, at der ved den første Valghandling kau tilveiebringes en saa almindelig Interesse for Sagen, at en stor Mœngde Vœilgere lode sig indtegne, men det forekommer mig ligesaa klart, at der, navnlig paa Grund af den dog ikke ganske ringe Byrde, som det er for den simple Mand at foretage en Reise til Valgbestyrelsen for at lade sig indtegne, i det nœste, Aar, hvor intet saadant Valg forestaaer, kun vil lade sig indtegne et meget ringe Antal Vœlgere. Men det lader sig nu ikke forud beregne, om der ikke efter stedfunden Opløsning af Rigsdagen, vil i et saadant Aar kunne finde Valg Sted til Folkethinget, hvorved da alle de ville vœre udelukkede fra Valgret, som ikke ere blevne indtegnede paa Listerne, hvilket, som bemœrket, hyppigen vil vœre Tilfœldet, naar frivillig Indtegning skal finde Sted. Naar det er udhœvet af den œrede Rigsdagsmand for Kjøbenhavns 3die Valgkreds (Ørsted), under den foreløbige Behandling, at det vil have sin Vanskelighed for Communalbestyrelsen, naar den ex ossicio skal lade saadanne Lister optage, at forsikkre sig om, hvorvidt de Vedkommende ere i Besiddelse af de fornødne Betingelser for at vœre valgberettigede, saa forekommer det mig, at dette er Noget, hvorom man maa søge Betryggelse ved de Schemata, som navnlig i Kiøbstœderne ville vœre nødvendige, og hvori der kan optages de fornødne Bestemmelser i denne Henseende, saa at navnlig Huuseierne ved at lade sig forevise Vedkommendes Døbeseddel, maae forsikkre sig om disses Alder, hvilken er den personlige Betingelse, som der isœr kunde opstaae Tvivl om, skjøndt det med Hensyn til de Fleste vil vœre vitterligt nok, om Bedkommende er over 30 Aar. i Landcommunerne, som udgiøre den største Deel af Landet, vil det vvistnok ikke have nogen Vanskelighed, naar Listerne optages af Sognesogden eller et Medlem af Sognesorstanderskabet, at faae den fornødne Betryggelse, saavel om Vedkommendes Alder, som om at han i det sidste Aar har opholdt sig i Communen, hvilket Sidste er Noget, der ordentligviis vil vœire Alle fuldkommen bekiendt. Jeg kan saaledes ikke andet end vedblivende vœre af den Formening, at man bør lade det forblive ved Udkastets Bestemmelser, hvilket, som jeg ved den foreløbige Behandling tillod mig at bemœrke, ogsaa er af stor Vigtighed, med Hensyn til det