Uddrag fra VIII.

Andræ:

Det er naturligviis blot det formelle Spørgsmaal, hvorom der discuteres, nemlig om disse Forslag kunne komme under Afstemning eller ikke. Jeg for min Deel kan i og for sig ikke have meget imod, at de komme under Forhandling, da jeg tidligere stemte for, at dette kunde finde Sted med Forslaget under Nr. 2; men det forekommer mig dog nu, at Forsamlingen ikke vilde handle conseqvent, naar den ikke vedblev at udelukke fra Forhandling alle de Forslag, der aabenbart stride mod Grundloven.