Uddrag fra VIII.

Ørsted:

Skiøndt jeg vel kunde ønske, at der giordes adskillige Forandringer i Valgloven, har jeg dog alene stillet et Amendement til forandring af § 2, fordi det aldeles er taget af det foreliggende Lovudkast. Jeg har paa ingen Maade herved havt til Hensigt at skabe en ny Indfødsret, men jeg har kun troet, at det i Udkastet var fremsat paa en mindre heldig Maade, at der vilde tilkomme de Udlændinge, som i 10 Aar have været bosatte i den danske Stat, Valgret og Valgbarhed. Jeg havde den Tid ikke tænkt paa, at Grundlovens Bestemmelser skulde holdes saa bogstaveligen, eller at vi ikke under Discussionen af Valgloven, hvis vi skulde finde et eller Andet ikke svarende til den samme Mening, da kunde forandre dette, da vi dog endnu ved den tredie Læsning af Grundloven kunne giøre Forandringer i samme, saalidt som jeg havde nogen Betænkelighed om, at det Forslag jeg havde giort, kunde komme under Afstemning, saameget mere, som Udkastet har brugt Udtryk, der dog kunde behøve en nærmere Bestemmelse. Iøvrigt venter jeg, efter hvad der er passeret, at ogsaa dette Forslag bliver udelukket fra Votering, og under denne Forudsætning skal jeg ikke tale om dets Realitet, men hvis det er Forsamlingens Mening, at det kan komme under Afstemning, da skal jeg forbeholdee mig nærmere at fremsætte mine Grunde i Realiteten.