Uddrag fra VIII.

Justitsministeren:

Da Forhandlingen er saa langt fremrykket i Asten, og jeg antager, at Ministeriet ved den endelige Behandling vil saae Leilighed til at udtale sig om dette Punkt, skal jeg ikke opholder Forsamlingen, men strax udtale, at Regieringen anseer det rettest, at det har sit Forblivende ved det Forslag, som blev giort i det forelagte Udkast. Jeg skal kun i Anledning af enkelte Yttringer tilføie nogle Bemærkninger. Det er blevet anført, at det i Democratiets Interesse maatte ansees for vigtigt, at Diæterne ikke være for lave, og at det kun var i Rigmændenes og Embedsmændenes Interesse, at de bleve ansatte lave. Det kan ikke negtes, at Ansættelsen af Diæterne har en vis politisk Side med Hensyn til Valgenes Udfald. Det kan ikke negtes, at en Valgbarhedscensus compenserer det, man tilsigter ved Diætløsheden. Naar man altsaa har antaget en Valgbarhedscensus for at være en sikkrere Maade at opnaae det Øiemed, man oprindelig har tilsigtet ved Diætløsheden, troer jeg ikke, man kan vente, at Regieringen skulde tiltræde den Anskuelse, der er yttret, at man har forkastet Diætløsheden og er gaaen over til en Valgbarhedscensus, fordi man ikke vilde lægge en saa stor Skat paa Fædrelandskiærligheden som den, der vilde blive paalagt ved Diætløsheden, og da Regieringen havde fremsat sit Ønske om, at Valgbarhedscensus’en skulde sættes noget høiere end det Beløb, som af den høitærede Forsamling ved Forhandlingen af Grundloven er blevet vedtaget, saa kan jeg vel ogsaa deraf antage, at Forsamlingen maa drage den Slutning, at Ministeriet ikke kan være tilbøieligt til, at Diæterne skulle forhøies over det Beløb, som i sin Tid er blevet foreslaaet. Naar man mener, at dette Beløb er upassende lavt, saa skal jeg dog tillade mig at bemærke, at Beregningen vel kun kan skee efter den Udgift, som de vedkommende Rigsdagsmænd kunne forudsættes at have ved deres Ophold her i Staden, og ikke at det skal være en fuldkommen Erstatning for det Tab, de lide ved at være fraværende hiemmefra fra deres daglige Gierninger, thi det sidste Tab er saa forskielligt, for Enkelte meget stort, for Andre meget lidet, at det ikke kan komme i Betragtning.