Uddrag fra VIII.

Dengang da denne Paragraph var til foreløbig Behandling her i Salen, var det meget vanskeligt at vide, hvilke Regler Farsamlingen maatte ville følge ved afgiørelsen af det tvivlsomme Spørgsmaal, om man i Grundloven skulde optage mere end det Nye, som var aldeles nødvendigt og umiddelbar anvendeligt. Jeg kunde tænke mig, at Rigsforsamlingen med streng Conseqvents havde fulgt de Grundsætninger, som nærmest kunne siges at være repræsenterede af det ærede 28de kongevalgte Medlem (Tscherning), uemlig at man ikke i Grundloven skulde optage Andet end det, der som sagt hører til det aldeles Nødvendige og umiddelbart Anvendelige. Dersom Forsamlingen havde vedkjendt sig denne Grundsætning, dersom den havde forkastet saagodtsom hele det 7de Afsnit og desuden mange andre Paragrapher, ja da vilde jeg indrømme, at da burde ikke heller denne og de følgende Paragrapher, Udvalget har tilladt sig at foreslaae, have Plads i Grundloven; thi da indskrænkede man sig til ethvert praktisk Standpunkt, til at ordne Forholdet mellem Kronen og Folkerepræsentationen og til at skabe Folkerepræsentationen, og dermed lod man denne Sag været klaret. Men Forsamligen har ikke indskrænket sig hertil; den er gaaen en anden Vei; den har optaget en heel Deel Paragrapher, der mere kunne siges at være beskrivende, da de ikke medføre noget Nyt, men væsentlig optage i Grundloven en Antydning af den bestaaende Tilstand, til hvilken de kun tildeels knytte Forandringer. Saaledes har Forsamlingen ved sin Afstemning over § 2 fastholdt en meget betydelig Deel af den bestaaende Tingenes Tilstand, idet dog denne Paragraph tillige har indført en vigtig Forandring i denne, nemlig den, der følger af en fuldstændig Religionsfriheds Gjennemførelse; men langt mere kan Forsamlingen siges ved andre Afstemninger at have optaget Sætninger, der enten ligge i en ordnet Stats Natur eller i vor nuværende Lovgivning. Dette er f. Ex. Tilfældeet med § 68, der siger, at Ingen kan tilplig