Uddrag fra VIII.

Det var mig rigtignok ikke muligt ganske nøie at opfatte, hvad den ærede Rigsdagsmand, der sidst talte, sagde; derfor maa jeg bede undskylde, hvis jeg skulde sige Noget, der derved er blevet overflødigt, thi det forekommer mig, at han tildeels gik ind paa de Bemærkninger, som jeg nu skal gjøre. Jeg deler Minoritetens Mening, at de Udtryk, som ere brugte i Udkastet, neppe ere hensigtsmæssige, men jeg kan ikke finde, at de Udtryk, der af Minoriteten istedetfor er foreslaaet, nemlig Embedsforseelser, er fuldkommen heldigt valgt. Det forekommer mig, at det Simpleste og Naturligste er, at udtale den Regel, at Ministrene kunne tiltales for deres Embedsforseelse, og da at overlade det til en senere Lovbestemmelse, som antydes i en senere Paragraph, at afgjøre, under hvilke Forhold Ministrenes Embedsførelse kan give Anledning til Tiltale og Dom.