Uddrag fra VIII.

Det forekommer mig, at Paragraphen baade har udstrakt Ministrenes Ansvarlighed forvidt, og i andre Henseender igjen gjort den altfor indskrænket; naar det hedder, at Ministrene ere ansvarlige for Forbrydelser, begaaede i deres Embede, kan det ikke indeholde Andet end Ansvaret for hvad der efter Loven og de dertil knyttede Begreber er Forbrydelse, som f. Ex. Bestikkelse, Landsforræderie o. s. v.; men Ministrene kunne ogsaa forsee sig, deels ved at krænke Loven og enkelt Mands Ret paa en Maade, at man ikke egentlig kan sige, at det er en Forbrydelse, og deels ved at forsømme de Forpligtelser, som paaligge dem, f. Ex. ved at forsømme det Tilsyn, som de skulle have med Statens Midler og med Embedsforvaltningen; i saa Fald kan Ansvaret vel ikke altid blive criminelt Ansvar, men dog et Ansvar, som maa bedømmes ved den Domstol, der har at afgjøre, om Ministrenes Forhold har været forsvarligt eller ikke. Paa den anden Side troer jeg, at man sætter Ministrene meget blot ved at sige, at de kunne tiltales for Handlinger, som ere aabenbart skadelige for Staten; thi naar der ikke er begaaet nogen særdeles Skjødesløshed, som, at de have forsømt at indhente de fornødne Oplysninger, men Ministrene have bedømt et vist Forhold paa den Maade, at de ere komne til et Resultat, som af Andre findes at være skadeligt for Staten, da er det Noget, hvorfor jeg ikke troer, at der kan paalægges dem Ansvar, men det er vel en Grund, hvorfor de kunne blive bortfjernede. Den Indflydelse, som Rigsdagen naturligviis maa have paa den hele Statsstyrelse, maa medføre, at de Ministre, som ikke have viist den fornødne Virksomhed eller Duelighed, maae blive at bortfjerne, men nogen speciel Ansvarlighed, som skulde idømmes ved et Tribunal, kan der neppe paalægges dem derfor. Dersom Alt, hvad der ifølge en Dom, som af Folkethinget var vundet ved Rigsretten, maatte findes skadeligt for Staten, kunde paadrage Ministrene Ansvar, vilde deraf følge, at dersom disse havde tilraadet Kongen at nægte sit Samtykke til en Lov, som var foreslaaet af Thingene, og som de ansaae for aldeles vigtig og nødvendig, kunde de blive at drage til Ansvar. Man har havt et Exempel herpaa i Norge, da en Minister blev draget til Ansvar og virke