Uddrag fra VIII.

Den høitagtede Cultusminister imødegik forleden Dag en æret Rigsdagsmands Forslag angaaende en Reform i Skolevæsenet med den Bemærkning, at dets Affattelse var saa ubestemt, at man kunde lægge ind i det, hvad det skulde være; men det forekommer mig, at omtrent det Samme er Tilfældeet med nærværende Paragraph. Det hedder nemlig: „Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Arbeide, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov"; men jeg troer, at man ligesaagodt kunde sætte saaledes: „Alle Indskrænkninger i de nu bestaaende Forhold, som ikke ere begrundede etc.", eller, om man hellere vil, „alle Indskrænkninger i den borgerlige Frihed og Lighed, som ikke ere begrundede etc.", eller, om man hellere vil, „alle Indskrænkninger i Tale-og Skrivefriheden, som ikke ere begrundede etc.", og saaledes troer jeg, at man kan betragte den hele Sætning som en Ramme, i hvilken man efter Behag kan indsætte et hvilketsomhelst Skilderi, man vil. Paragraphen forekommer mig saaledes at være baade tom og ubestemt; men jeg troer ikke destomindre at den er farlig, fordi den hentyder til Noget, der ikke her i Salen er blevet tilstrækkeligt undersøgt, nemlig; om Næringsfriheden vvirkelig skulde være gavnlig hos os. At en Reform i Næringsforholdne og navnlig Haandværksdristen er nødvendig, det indrømmer jeg fuldkommen; thi de nugjældende Love herom ere saa ufuldstændige, at de vvistnok kunne behove en fuldftændig Bedømmelse.