Uddrag fra VIII.

Med Hensyn til det Forslag, som jeg har taget mig den Frihed at stille i Forening med den ærede Rigsdagsmand fra Helsingør (Olrik), kan jeg væsentligen henholde mig til, hvad der allerede er ansørt af de foregaaende ærede Talere, og navnlig den navnte ærede Forslagsstiller. Der er anført af den sidste ærede Taler nogle yderligere Vanskeligheder med Hensyn til den foreliggende Paragraph, som jeg rigtignok ikke troer ere saa betydelige, at man jo let kunde komme ud af dem, men jeg antager, at de foranlediges ved den Detail, som er optagen i Paragraphen, og som man skal søge at undgaae, thi begynder man først paa en saadan Detail, saa vil man altid være nødsaget til at gaae videre ind i den. Dette har ogsaa Udvalget erkjendt, idet det har seet sig nødt til at foreslaae en Tillægsbestemmelse under § 85, men det forekommer mig, at man virkelig ikke kan blive staaende derved; en ny Lov vil dog vistnok alligevel blive nødvendig, og betænkes det nu, at den nye Lov nødvendigviis maatte tillempes efter en Bestemmelse, som her alt er given, og at den tilkommende Rigsdag altsaa ikke har saa frie Hænder med Hensyn til Ordningen af Sagen, som den burde have for at forhindre de Ulemper, hvortil Spiren er lagt i den foreliggende Paragraph, saa kan det neppe betvivles, at den nye Lov, for at blive rettelig forstaaet, snart igjen vilde drage Ministerie-Resolutioner efter sig. Men en saadan Maade at skrive Love paa, kan dog vist ikke være heldig. Den ærede Rigsdagsmand