Uddrag fra VIII.

Andræ:

Foruden de nysnævnte Tilfælde, i hvilke Rigsdagen neppe med Ret kan siges at skulle tage nogen saadan Bestemmelse, som antydes i § 13, bør endnu nævnes det, hvor der ved Kongens Død er en valgt Rigsforstander tilstede, som endnu ikke har aflagt Eden paa Rigsdagen. Saasnart nemlig Rigsforstanderen fremtræder for Rigsdagen og aflægger Eden, kan det ikke formenes ham strax at overtage Regjeringen.