Uddrag fra VIII.

Jeg maa udbede mig Forsamlingens Opmærksomhed i nogle, maaskee ikke saa ganske saa Øieblikke. Vel kan det være, at man især fra en vis Side af Salen, hvor man fremfor Alt ønsker at blive færdig med disse Forhandlinger, ikke uden stor Ulyst vil høre paa mig; men jeg kan herimod kun forsikkre, at det ogsaa er ikke uden stor Ulyst, at jeg tager Ordet. Der er imidlertid Pligter, hvis Opfyldelse maa ansees for saa hellig, at jeg under ingen Omstændighed skal undlade at iagttage dem, og hertil regner jeg af udtale mig frit og uforbeholdent over det foreliggende Lovudkast, hvormeget jeg end under de nærværende Forhold kunde ønske at forblive taus. Ligesom det derfor er med Resignation, at jeg taler, saaledes haaber jeg, at man vil vise en lignende Resignation ved at høre paa mig (Latter). Men at tale i dette Øieblik anseer jeg saameget mere for min Pligt, som den ærede Cultusminister nylig har erklæret, at Ministeriet paa det Bestemteste maa modsætte sig det Forslag, som jeg, dog med visse Modificationer, har tiltraadt, fordi, som Cultusministeren udtrykte sig, „det confervative Element i Lovudkastet er forsvundet ved at sætte større Valgkredse og en Census for en Deel af Valgene, istedetfor Lovudkastets Diætløshed og den længere Tid for Landthingsvalgene, der dog indskrænker sig til 8 Aar, som om heri laa noget virkelig Conservativt, eller som om et modererende Element kunde forventes at fremkomme ved disse Bestemmelser.