Uddrag fra IX.

Jeg maa tiltræde de ærede Taleres Mening, som troe, at Rigsdagen bør sammentræde hvert Aar. Jeg troer, at derved opnaaes netop det, som er det egentlig Væsentlige ved en Constitution, at den kommer til at høre med til Folkets Liv. Den skal ikke være noget Extraordinairt, Noget, som skeer engang imellem undtagelsesviis, den skal netop være Reglen, som vender tilbage hvert Aar, den skal være Noget, der, som sagt, er optaget i Folkets egentlige Liv; da vil netop ogsaa den Feberagtighed og Uro, som den ærede Ordfører har nævnt, bortfalde. Med Hensyn til det Forslag, som jeg har tilladt mig at stille, skal jeg bemærke, at det ligesaavel som de tidligere Forslag, jeg har stillet, og de flere følgende, gaaer ud paa om ikke just at udvide, saa dog i alt Fald at sikkre Rigsdagens Myndighed. Forsamlingens Stemning har imidlertid viist sig, ikke at være for Forslag i denne Retning, og jeg anseer det derfor rigtigt at frafalde disse