Uddrag fra IX.

Under de ulykkelige Forhold, hvorunder vi her forhandle Grundloven, og da det er et saa naturligt Ønske hos flere af de jydske Rigsdagsmænd, at Forhandlingerne snarest muligt maae tilendebringes, skal jeg indskrænke mig til at yttre nogle saa Ord om det Forslag, som en Minoritet af Medlemmerne i Udvalget har stillet. Som Forsamlingen bekjendt, gaaer dette ud paa, at det i Grundloven skulde hedde: „Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert andet Aar", istedetfor at det i Udkastet er bestemt, at den skulde sammenkaldes hvert Aar. Det vil være i Forsamlingens Erindring fra Comitebetænkningen, at dette Forandringsforslag er motiveret ved den Betragtning, som Minoriteten i Betænkningen har gjort gjældende, at det efter vore nærværende Forhold formeentlig er tilstrækkeligt, at Rigsdagen sammenkaldes hvert andet Aar, og at dens Sammentræden hvert Aar vil, navnlig efter det Antal, hvoraf Rigsforsamlingen vil komme til at bestaae, nemlig efter Udkastet af omtrent 200 Medlemmer, gjøre Fordring paa en stor Deel Kræfters aarlige Andendelse, og desuden i pecuniair Henseende være en ikke ringe Byrde for Landet, saameget mere, som det vistnok ikke vil være muligt, hvert Aar at tilendebringe Forhandlingerne i de bestemte to Maaneder, hvorimod der i Almindelighed vil være større Forslag i en mere samlet Tid hvert andet Aar. Der er, som bemærket, i selve Udkastet aabnet Adgang til, at der kan sammenkaldes overordentlige Rigsdage, saa ofte det maatte være nødvendigt, og deraf vil der kunne gjøres Brug i den første Tid for at saae de flere og større Lovarbeider behandlede, som i den nærmest forestaaende Tid ville blive at forelægge. Ved aarlige Rigsdage vil der ofte ikke levnes den tilbørlige Tid til Lovarbeidernes tilstrækkelige Forberedelse, Noget, der i sig er særdeles vigtigt. Saafremt det nu maa erkjendes, at toaarige Sammenkomster af Rigsdagen bør foretrækkes for eetaarige, synes det og