Uddrag fra IX.

Udvalget har kun foreslaaet een Forandring i Udkastet, som ikke tidligere har mødt nogen væsentlig Indsigelse, og som Ministeriet heller ikke har erindret Noget imod, nemlig at der skulde tilføies, at Kongen ved Afslutning af Forbund ikke uden Rigsdagens Samtykke kan raade over nogen Statsindtægt, og Grunden hertil er ganske simpel den, at Rigsdagens constitutionelle Virkekreds hverken bør formindskes eller udvides, hvor der er Spørgsmaal om Indholdet af Tractater. Da dens constitutionelle Virkekreds ikke bør formindskes, fordi Kongen afslutter Forbund med en fremmed Magt, turde det være ganske i sin Orden, i Paragraphen at udtrykke, at han ikke derved kan raade over nogen Statsindtægt; men paa den anden Side bør Rigsdagens constitutionelle Virkekreds ikke heller udvides, og dersom der altsaa kunde indgaaes en Handelsforbindelse mellem Kongen og en fremmed Stat, ved hvilken der ikke raadedes over nogen Statsindtægt eller paadroges Staden nogen anden bebyrdende Forpligtelse, seer jeg ikke, med hvilken Føie det kunde fordres, at en saadan Handelstractat skulde være afhængig af Rigsdagens Samtykke. Det maa nemlig vel erindres, at i ethvert Tilfælde, hvor Kronen har indladt sig paa Forpligtelser, der medføre enten en Forandring af een eller anden Lov eller paatvinger en Lov, f. Ex. Toldloven, en særegen Uforanderlighed, paalægges derved Staten en bebyrdende Forpligtelse. Men sæt, at der kunde tænkes et Forbund eller en Handelstractat, der kun gav Danmark Rettigheder og ikke paalagde det Forpligtelser, eller sæt, at det indeholdt Bestemmelser, der ikke grebe ind i Rigsdagens constitutionelle Omraade, hvorfor skulde Rigsdagens Ret da udvides, fordi der var afsluttet en Tractat mellem Kronen og en fremmed Magt. Af disse Grunde har man altsaa ikke troet at burde tiltræde det under Nr. 100 af Rigs