Uddrag fra IX.

Algreen-Ussing:

Jeg har som Medlem af Comiteen tilligemed et andet Medlem af samme fundet mig opfordret til at tiltræde det Forandringsforslag, der ved denne Paragraph er stillet af den ærede Rigsdagsmand for Horsens (Ræder). Jeg erkjender med den ærede Ordfører det mindre Nødvendige deri paa Grund af den Tillægsparagraph 9 a, der nu er vedtagen efter Forslag af den ærede Rigsdagsmand for Kjøhenhavns 3die Valgkreds (Ørsted); men det, der har bestemt mig dertil, er det, at det forekommer mig baade naturligt og sømmeligt, at der ved en saadan Bestemmelse i Grundloven tages Hensyn til den kongelige Families Stilling, og navnlig til den myndige og tilstedeværende Kronprinds, saaledes at denne, der er nærmest til Kronen i Tilfælde af Kongens Død, ogsaa i Grundloven erklæres for nærmest til at være. Rigsforstander, hvis Kongen erklæres ude af Stand til at regjere, og at dette ikke skal gjøres til Gjenstand for Ventilation paa den tilkommende Rigsdag. Forholdet vil dog i paakommende Tilfælde kunne stille sig saaledes, at uagtet der er Pluralitet i Rigsforsamlingen for, at han skal være Rigsforstander, kunder der dog reise sig Discussioner og Ventilationer, som det med Hensyn til hans Stilling till Thronen maatte være ønskeligt at fjerne