Uddrag fra IX.

Det er ikke min Hensigt at udtale mig mod denne Paragraph, som den staaer i Udkastet, men jeg troer, at de andre Grunde, hvorpaa den her er bleven forsvaret, dog bør finde nogen Modsigelse. Naar saaledes den ærede Rigsdagsmand for Præstø Amts 4de District (Grundtvig) har sagt, at Titler og Rang aabne Veien for Kappelyst og Leilighed til at udmærke sig, saa maa jeg tilstaae, at jeg aldrig har troet, at det var nødvendigt at udmærke sig, idetmindste ved gode Gjerninger, for at saae en Titel, ligesom Erfaring heller ikke lærer mig det, og jeg tør sige, at der neppe er et eneste Menneske her i Landet, som troer det nødvendigt at udmærke sig for at blive Rangsperson. Den ærede Indenrigsminister har sagt, at man styrker de nuværende adelige Familier ved at erklære, at Adelskab for Fremtiden ikke kan meddeles Nogen. Dette forekommer mig at være en temmelig farlig Tanke, thi paa samme Tid, som man siger, at alle Forrettigheder ved Adel ere afskaffede, bør man vist neppe udtale, at den Adel, eller de adelige Familier, som bleve tilbage, derved endog skulde vinde nogen Styrke; idetmindste vilde det for mig deri ligge antydet, at uagtet Lovgivningen vel havde tilintetgjort disse Forrettigheder, saa kunde man dog være vis paa, at Betydningen deraf vilde vedblive og bevare sig, og at disse adelige Familier dog vilde blive tagne i en fortrinsviis Betragtning. Ligeledes har den høitærede Indenrigsminister sagt, at ved et Hof og i diplomatiske Forhold kan en vis Rang ofte være fornøden. Hvad Hoffet angaaer, veed jeg ikke rettere, end at vor Konge har frigjort sig for disse Fordomme fra en svunden Tid, og hvad de diplomatiske Forhold betræffer, saa synes mig, at naar vi ophæve Rang, Stand og Titel, saa bliver enhver dansk Borger en Excellence, og det kan jo aabne ham Adgang til enhver Kreds, hvori han kunde komme i Udlandet. Derimod har den ærede Indenrigsminister, om jeg ikke feiler, antydet, at Hs. Majestæt personlig sætter Priis paa den Ret at kunne uddele Rang og Titel, og dette er i mine Tanker den eneste Grund, hvormed Paragraphen kan forsvares; thi for dette Hs. Majestæts Ønske kan jeg godt bøie mig. Jeg skal altsaa stemme for Paragraphen saaledes som den staaer i Udkastet. Naar her er talt om Ophævelse af Rangskatten som en nødvendig Følge af Paragraphen, saa forekommer det mig aldeles ikke at følge deraf. Rangskatten betales ikke for at saae Forrettigheden; det vilde vist være meget urigtigt af Staten, om den lod sig betale for Forrettigheder af denne Art; men Rangskat betales for den Pynt, den Prydelse, som Rang giver, og det er ikke alene Manden, der nyder godt heraf, men den falder ogsaa noget tilbage paa Kone og Børn, og da vi give saa