Uddrag fra IX.

Dersom § 69 havde nogensomhelst positivt Indhold, vilde jeg ikke have paastaaet, at den i den Grad, som det er blevet sagt, var overflødig; men det er netop det, som jeg benegter, at den har noger positivt Indhold, thi at „alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov" siger ikke, om den nærværende Tilstand stal vedblive, eller om den skal forandres til den ene eller anden Side, fordi — saaledes som jeg allerede før tillod mig at bemærke, men som jeg ikke maa have været heldig nok til at udtrykke tydeligt, — fordi alle Indskrænkninger i Arbeiderfrigeden, som bestaae og som nogensinde have bestaaet, ere blevne ansete at bestaae for det almene Vels Skyld. Jeg har aldrig hørt Nogen forsvare Langsvæsenet for Laugsvæsenets egen eller de enkelte Laugsmesteres Skyld (Flere Stemmer: jo!), men de have altid paastaaet, at de Indskrænkninger, som de forsvarede, maatte finde Sted for det almene Vels Skyld. Der er efter min Formening derfor ikke sagt et eneste positivt Ord ved den hele Bestemmelse, i hvilken man kan lægge ind hvad det skal være. Derimod negter jeg ikke, at hvis det, som den ærede Rigsdagsmand for Præstø Amts 4de District (Grundtvig) har foreslaaet- Noget, som skulde gaae ud paa, at Enhver skulde have Lov til at ernære sig ved sine Hænder-, blev tilføiet, saa vilde der dog være noget positivt Indhold i den. Men det er netop den aldeles Mangel af det Positive ved en Bestemmelse, der væsentligen berører Arbeiderspørgsmaalet, som gjør, at jeg maa ansee den ikke blot som overflødig, men ogsaa farlig, og jeg tillader mig at troe, at Udvalgets Majoritet har fundet det ligesaavel som Udvalgets Minoritet, at der var noget Farligt ved paa denne aldeles løse Maade at berøre Spørgsmaalet om Arbeide, men at den maaskee af en vis stor Ærbødighed for hvad der engang stod i Grundlovsudkastet ikke har villet skjære noget bort af dette, thi ellers seer jeg ingen Grund til, hvorfor Majoriteten har foreslaaet at forandre „Arbeide” til „Erhverv”. Man har villet kaste et Slør over Ordet „Arbeide”, der er det brændende Ord i vor hele sociale Forfatning. Jeg tillader mig derfor at troe, at Majoriteten ligesaavel som Minoriteten har erkjendt, at Paragraphen berører et meget vigtigt Spørgsmaal, men den har meent at kunne betage Braaden sin Skarphed ved at tilsløre den og ved at sætte Crhverv istedtfor Arbeide; men jeg mener, at naar dette Spørgsmaal engang i sin hele Storhed kommer til os, og hvo veed, hvor snart dette kan skee, vil man ikke have Tid til eller være saa samvittighedsfuld at veie Ordene paa en Guldvægt; man vil tage Erhverv for Arbeide, hvormed det ogsaa er eensbetydende, og documentere med hvad der staaer i Grundloven, hvad enten der staaer Erhverv eller Arbeide,