Uddrag fra IX.

Naar jeg tilligemedb et Par andre Udvalgets Medlemmer i Minoritetens Indstilling har foreslaaet, at netop denne Paragraph skulde gaae nd, er det, idetmindste for mit Vedkommende, ikke skeet, fordi det er den eneste Paragraph, med Hensyn til hvis Indhold jeg ikke kan være enig; thi der er flere Paragrapher, om hvilke jeg maa erkjende, at de ikke have det Indhold eller den Betydning, som de efter min Anskuetse burde have, og paa hvilke den Anke, som ofte er gjort mod Grundlovsudkastet, at det indeholder Adskilligt, som ikke fortjente at optages i det, ogsaa fuldeligen finder Anvendelse. Men Aarsagen, hvorfor jeg netop med Hensyn til denne Paragraph har troet bestemt at burde udtale, at jeg anseer det for vigtigt, at den udgaaer, er, fordi den paa en atdeles utilfredsstillende Maade berører et Punkt, som netop i det nærværende Øieblik maa ansees for at være et af de betydningsfuldeste Spørgsmaal, og med Hensyn til hvilket, naar man ikke kan udtale en bestemt og tydelig Regel, man heller slet Intet bør sige. Dersom det overalt bør være Regel med Hensyn til en Grundlovs Affattelse, at dens Bestemmelser skulle være klare og indeholde noget Positivt, maa det vel i høieste Grad være en Fordring til den Bestemmelse, der skal ashandle det store og vigtige Spørgsmaat — Arbeidsspørgsmaalet — der er Udgangspunktet og Grundlaget for den hele sociale Bevægelse, der har henrevet vor Tid. Med Hensyn til dette Spørgsmaal og til den Bestemmelse, som skal vedkomme det, hvorom det i en anden Rigsforsamling nylig er blevet sagt, at det var den allervigtigste Bestemmelse i Grundloven, ikke at sige Andet end, at alle Indskrænkninger i den lige og frie Adgang til Arbeide, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov, det er i mine Tanker at stge Noget, som egentlig slet ingen Betydning har i og for sig; thi deri maa jeg være enig med den sidste ærede Taler, at Mennesker af de forskjelligeste Partier maae kunne søge og finde det samme Medhold for deres forskjellige paastande i denne Paragraph; thi der er dog vel sikkert ikke Nogen, som for Alvor vil paastaae, at Næringslovene skulle opretholdes i en bestemt Form for visse Individerrs Skyld, men Enhver vil paaberaabe sig det almene Vel, som Grunden til den Frihed eller til de Indskrænkninger, som han fordrer med Hensyn til Arbeidets og Næringernes Organisation. Den crasfeste Laugsmand har endnu aldrig fordret den Tvang, som han vil have indført, opretholdt, af anden Grund end fordi Industriens Udvikling og Landets Vel fordrer dette; og den, der vil have en ubunden Næringsfrihed, har aldrig paastaaet, at denne Fordring burde indrømmes af Hensyn til visse Capitalister, der saaledes vilde finde en meget bedre og mere srugtbringende Anvendelse af deres Capitaler, men man har altid sagt, at det var, fordi det almene Vel vilde fremmes ved den større Concurrence, som Friheden vilde fremkalde, og ved den uindskrænkede Capitalanvendelse, som deraf vilde fremgaae.