Uddrag fra IX.

Med Hensyn til det Foredrag, som den 3die kjøbenhavnske Rigsdagsmand (Ørsted) har holdt idag, tillader jeg mig den almindelige Bemærkning, at det ikke i mindste Maade interesserer mig, og, saavidt jeg troer, heller ikke Forsamlingen, at erfare, hvorledes Cancelliet for en Menneskealder siden har opfattet det ene eller anoet Spørgsmaal, eller hvilke Erklæringer det har modtaget fra Amtmænd, Herredsfogder, Godseiere og Gud veed hvem. Hvad Sagen selv angaaer, har jeg rigtignok troet, at Spørgsmaalet kun kunde blive om, enten man skulde vælge Majoritetens eller Minoritetens Indstilling, thi jeg havde forvist ventet, at Alle vare enige om, at denne Myndighed ikke burde existere mere, saa at Discussionen blot kunde dreie sig om den øieblikkelig skulde hæves ved Grundloven eller først ved en senere Lov. Jeg vilde gjerne stemme for den første Mening, idet jeg troer, at Justitsministeriet med Lethed vil kunne rydde de praktiske Vanskeligheder af Veien, der kunde reise sig fra en eller anden Side. Ved hvad den sidste ærede Taler yttrede skal jeg blot bemærke, at jeg troer ikke, det i vor Tid vil falde noget formiftigt Menneske ind, at den dømmende Myndighed skulde forbindes med Eiendomme, hvortil den ikke før har hørt, og det er derfor ogsaa overflødigt, i Grundloven udtrykkeligt at udtale, at dømmende Myndighed hed ikke maa forbindes med Eiendomme. Det Eneste, hvorom der her er Tale, det er, at denne Ret existerer og at den skal ophæves.