Uddrag fra IX.

Jeg maa bekjende, at jeg ikke har været saa Iykkelig at kunne forstaae den høitærede Indenrigsministers Bemærkning. Det forekommer mig indlysende, at ved en saadan Sammensmeltning af begge Kamre med Hensyn til Finantsloven er der bragt et ganske nyt Princip ind i Grundloven (Ordføreren: jeg beder om Ordet!), og at der navnlig er bragt et Princip derind, der aldeles afviger fra det, som ligger til Grund for § 44, medens det dog del er unegteligt, at §§ 43 og 44 staae i den nøieste Forbindelse og i Grunden gaae ud paa om ikke Eet og det Samme, saa dog paa en væsentlig Deel af det Samme. Derimod forstaaer jeg meget bedre den høitærede Finantsministers Bemærkninger; men jeg tillader mig at troe, at ligesom han selv har indrømmet, at denne Sammensmeltning af Thingene kunde føre til Conflicter, er hans Bemærkning om, at dog ikke Faren heraf vilde blive forøget ved den foreslaaede Forandring af § 44, dog neppe saa begrundet, som han synes at antage det. For det Første maa jeg gjøre opmærksom paa, at dersom det var givet, at der aldrig vilde foretages nogen væsentlig Forandring i Udgiftsbudgettet, da kunde jeg ansee hans Indvending for grundet, nemlig at det ikke er rimeligt, at begge Kamre i Forening vilde antage Andet med Hensyn til Indtægtsbudgettet, end hvad hvert Kammer færskilt havde antaget; men da al Erfaring viser, at der idelig foregaaer betydelig Forandring i det forelagte Budget, enten en Indskrænkning i enkelte Udgiftsposter eller en Forøgelse af samme i eet eller andet Øiemed, som Folkerepræsentationen anseer for paatrængende vigtigt, eller ialtfald vigtigere, end Regjeringen har anseet det for at være, saa forekommer det mig, at en saadan Forandring af Udgiftsbudgettet nødvendigviis maa føre til en Forandring af Indtægtsbudgettet, til, at man enten maa aabne nye Hjælpekilder eller ved en Omdannelse af de bestaaende