Uddrag fra IX.

Det er aldeles klart, at Rigsdagsmanden fra Horsens (Ræder) ikke har opfattet dette Forslags rette Betydning. Det knytter sig til Regulativets § 13, der angaaer den endelige Behandling, og under denne kan der ikke være Tale om at gjøre Forhanringer i et Forslag for at bringe noget Sødt og Brugbart ud deraf; ethvert Forslag maa der gaae i de. Klæder, det har. Jeg er overbeviist: om, at Forslaget vil medføre sin store praktiske Rytte, at det vil være en moralst Magt, der vil holde mange unyttige Forslag tilbage. Dersom Forsamlingen i sin Midte har Medlemmer, der ere saa langt sorud for deres Tid, at Tngen kan følge dem, da vil det jo være unnttigt, at de her ndvikle deres Tdeer, som dog ikke ville blive forstaaede; og hvis her findes Medlemmer, der endnu leve i Fortiden og ei have kunnet eller villet sølge den sremskridende Bevæagelse, da kunne saadanne Enkelte umuligt forlange, at hele den ovrige Forsamling skal stille sig tilbage paa et Standpunkt, hvorover den er kommen ud.