Uddrag fra IX.

Jeg har tilladt mig allerede nu at forlange Ordet for strax at erklære, at jeg i dette Stykke er væsentlig og ubetinget af en anden Mening end de Medlemmer af Salen, med hvem jeg ellers pleier at dele Mening; jeg er ubetinget for Kongens absolute Veto; jeg siger Eet af To: enten et constitutionelt Monarki eller en Republik, men begge Dele ærligt! og jeg siger, at uden det absolute Veto have vi Republikken, og den ønsker jeg ikke. Man siger vel, at hvad der constituerer det constitutionelle Monarki forskjelliget fra Republikken, det er ikke dette Vetto; det er for det Første, at der overhovedet er en Konge, og for det Andet, at der er en arvelig Konge. Men en Konge er ikke nok; de kjende Allesammen, mine Herrer! „den polske Republik", og dog havde ogsaa den en Konge. Vel var denne Konge ikke arvelig, men der var dog en Tid, da Arvefølgen temmelig nøiagtigt og uafbrudt iagttoges, som om den lovlig havde været tilstede, og det var dog ligefuldt „den polske Republik". Jeg sætter en stor Betydning i Bibeholdeelsen af det absolute Veto. Jeg Veed vel, at man taler om, at dette Veto meget sjeldent vil bruges, og at det som en Følge deraf ikke har stor Betydning; men jeg siger: det har dog en stor Betydning, thi allerede det, at Folket og Folkeforsamlingen er sig bevidst, at det kan bruges, vil gjøre, at denne Forsamling vil betænke sig vel, betænke sig meget vel, unden den sætter Kongen i den absolut nødvendige Stilling at skulle bruge det Veto, som man vel veed, at han nødig bruger. Det har altsaa en stor moralsk Betydning; og dertil kommer endnu, at det har en ikke ringe Betydning med Hensyn til Kongens Majestæt, at det er — om jeg saa maa udtrykke mig — en Forherligelse for den kongelige Majestæt, som jeg ikke ønsker betagen denne, og endelig maa jeg tilstaae, at hvad der for mig ikke har en ringe Betydning med Hensyn til dette Spørgsmaals Afgjørelse, er, at — jeg veed vel, at man ofte lader haant derom, men det maa alligevel have sin Indflydelse paa den enkelte Rigsdagsmand — at altsaa det efter min Erfaring og min Overbeviisning er Folkets Ønske og Villie, at Kongen beholder det absolute Veto. Jeg mindes saaledes, at da jeg fremstillede mig til Valg, og jeg kan vel sige, at mit Valg var allerede saagodtsom afgjorte, da kom mere end Een af dem, som ivrigt ønskede mit Valg, hen til mig og sagde: een Ting sordre vi, at De med Bestemthed udtaler Dem om før Valget, og det er — Ordføreren brugte vel ikke Ordet „Veto", som jeg ogsaa nødig vil bruge, thi jeg troer, at man paa Dansk meget godt kan sige „Nei" — altsaa at Kongen har sig „Nei" — men han udtalte sig saaledes, at han og de Andre med Bestemthed fordrede, at jeg om dette Spørgsmaal skulde udtale mig, inden Valget