↩

EN SITUATION

✂ Han gik ind i tredje Klasses Ventesal. Paa en Dør til venstre stod der med store Bogstaver malet: Postcontoir. Han bankede paa; ingen svarede. Han bankede igen; heller ikke en Lyd. Saa lukkede han Døren op og traadte ind:

✂ Der var ingen derinde. Baade Postmesteren og Fuldmægtigen maatte være ude paa Perronen, hvor et Tog var ved at afgaa. Han kiggede ud af Vinduet, men saa' kun Stationskarlen og en Mand af Togpersonalet slæbe af Sted med en rødmalet Kommode, der skulde ind i Godsvognen; og bag efter dem gik en Pige eller Kone, formodentlig Kommodens Ejerinde, og vogtede paa hver af Mændenes Bevægelser, som om hun var dødelig angest for, at de skulde molestere hendes kostbare Ejendom. En ældre Bondemand stod ret op og ned paa Asfalten derude under Halvtaget; han havde en Træpibe i Munden og dampede sindig af den og sendte med regelmæssige Mellemrum store Røgskyer ud af den samme skæve Mundvig, hvori Piben hang. Og Togføreren gik hurtig langs Bjælken paa den yderste Kant af Trottoiret og eftersaa de rejsendes Billetter og lukkede Vogndørene.

✂ Manden inde paa Postkontoret virrede arrigt med Hovedet: - Mon ikke den Postmester snart kunde faa i Sinde at vise sig, at man kunde faa afsendt det Telegram! ... Saadan var de søde Embedsmænd! Driverter, der fik Løn for at ærgre det Publikum, de var sat til at betjene! ... Og her rendte oven i Købet baade "Chefen" og Fuldmægtigen deres Vej fra Kontoret og lod alting ligge og flyde, lod Skabe og Skuffer staa paa vid Gab. Der kunde jo let komme En, der 254 ha'de Lyst og Tilbøjelighed til at stjæle ... Se nu derhenne for Eksempel i den halvaabne Skuffe i Fuldmægtigens Pult, der laa Penge og Frimærker imellem hinanden, Sølvpenge og Tikronesedler og hele Frimærkeark hulter til bulter. Bare der vilde komme en eller anden fattig Djævel og fylde sine slunkne Lommer, saa kunde Deherrer ha' det saa godt ... Hæ, ja han trængte jo selv til Penge, men det var alligevel for lidt at løbe nogen Risiko for!

✂ Han traadte længere ind i Kontoret og saa' sig om:

✂ - Det var nok Mesters eget Skrivebord, det derhenne i Hjørnet; det kunde man se paa Stolen, en gammel mahognitræs Armstol med en falmet, broderet Pude til at sidde paa. Og saa var der et Kludetæppe til Fødderne. Fuldmægtigen havde bare en Rørstol og intet Fodtæppe .... Hvad var det, der laa paa Klatpapiret derhenne paa Bordet? Et Brev med fem Segl. Hvorfor mon det ikke var kommet med Toget? ..... Det var nok et Pengebrev. Sikke nogle morsomme Segl: et Skjold, der blev holdt af en Bjørn og et Vildsvin, og paa Skjoldet var der fire Felter med noget Krimskrams i hvert Felt. Og saa var der en adelig Krone over det hele ..... Det var et svært tykt Brev det! der var vist mange Penge i!

✂ Han strakte Haanden ud for at vende Brevet, men snappede den ligesaa hurtig til sig igen - og saa' sky hen mod Vinduet.

✂ Der var sletingen Mennesker at se derude; bare et Par tredje Klasses Waggoner med lukkede Døre og optrukne Vinduer.

✂ Han vendte sig og saa' hen mod Gangruden, hvorigennem der solgtes Billetter. Den var helt skjult af et falmet grønt Gardin.

✂ Atter strakte han Haanden ud efter Brevet. Og denne Gang tog han det: Det var i Grunden nogle kønne Segl!

✂ Han vendte Brevet: Fem ... Femtusinde Kroner! Femtusinde Kroner, Landmandsbanken, København K ... Femtusinde Kroner! Han blev ganske hed i Hovedet, medens der samtidig løb ham en kold Gysen ned langs Ryggen.

✂ I det samme hørte han Togførerens Fløjten og Togets Piben; og han saa' Vognene langsomt sætte sig i Bevægelse 255 forbi Vinduet. Det gav først et lille Ryk i de to, han kunde se, og saa gled de af Sted og trak de andre efter sig.

✂ Han gjorde hurtig omkring og gik ud af Postkontoret, ind gennem Ventesalen og ud paa Perronen. Men først havde han puttet Brevet ind under sin Vest, ind mellem Bukselinningen og Skjorten.

✂ Postmesteren og Fuldmægtigen stod og snakkede og lo sammen med et Par Herrer foran Døren til anden Klasses Ventesal. Han gik hen til dem og hilste høfligt:

✂ - Jeg vilde gerne ha' afsendt et Telegram! sagde han. Og han saa' Toget forsvinde bag en Drejning af Banelinjen og hørte nogle Svaler flyve kvidrende om i Luften over Halvtaget.

✂ - Ja nu skal vi være der, nikkede Postmesteren og bød Farvel til Herrerne. Og lidt efter kom baade han og Fuldmægtigen; og saa fulgtes de alle tre hen ad Perronen.

✂ - Har De været inde paa Kontoret, Hr. Wilkens? spurgte Postmesteren.

✂ Den fremmede løftede Hovedet og saa' ham ind i Ansigtet:

✂ - Ja, sagde han - jeg kiggede derind, men der var ingen.

✂ - Nej, vi er jo altid ude at titte paa Toget, smilede Postmesteren - vi har jo ingen andre Fornøjelser her paa Landet ... Værs'god!

✂ De traadte ,alle tre ind paa Kontoret, og Fuldmægtigen lukkede Døren efter sig.

✂ - Her er Blanketter ... værs'god, vil De sætte Dem hér ved mit Bord!

✂ - Tak!

✂ - De bor stadigvæk paa Strandgaarden?

✂ - Ja-a, der er kønt.

✂ - Ja, der maa skam være rart for en Maler; der er jo baade Skov og Vand.

✂ - Ja.

✂ - Har De faaet det store Billede færdigt?

✂ - Nej, det gaar ikke saa hurtigt!

✂ - Nej, naturligvis, nej! Belysningen er jo ikke altid ens ... De er da vel ikke gaaende hertil?

256

✂ - Næi, det var dog for langt! Her var Vogn til Købmanden, og saa kørte jeg med.

✂ - Bliver De her i Vinter, nej?

✂ - Næ, jeg tænker paa at ta' til Paris, hvis jeg kan faa nogle Penge.

✂ - De kan jo bare sælge et Par af Deres Malerier.

✂ - Ja-a, det kan jeg jo! ... Naa, men det var det Telegram!

✂ Og Maleren bøjede sig frem over Bordet, tog et Penneskaft og skrev:

✂ Dr. Wilkens,

✂ Odense.

✂ Du maa endelig laane mig hundrede Kroner. Send dem pr. omgaaende.

✂ Oscar.

✂ Postmesteren stod lige bag hans Stol og gennemsaa' en Liste. Saa gik han hen ved Siden af Bordet og gav sig til at søge mellem en Bunke Papirer, der laa under en stor usleben Flintkile.

✂ Maleren lod, som han skrev og skrev, skønt han forlængst var færdig med Telegrammet. Han talte Ordene og lod, som han rettede og talte igen. Han løftede ikke Øjnene fra Papiret; store, blanke Svedperler piplede frem paa hans Pande, og hans Hænder skælvede nervøst.

✂ Endelig gik Postmesteren hen til Fuldmægtigens Pult og sagde:

✂ - Har De ikke set Listen over Forsendelserne fra Løkken, Carlsen.

✂ - Den maa ligge hér i Bunken, sagde Fuldmægtigen.

✂ Maleren drejede Hovedet en Smule og saa' om efter dem; de stod begge med Ryggen ud mod Stuen. Saa lagde han hurtig Penneskaftet fra sig, og med den højre Haand trak han frem under Vesten Brevet med Pengene og lagde det, som han havde taget det, med de fem Segl opefter.

✂ Saa lukkede han Øjnene et Sekund eller to og strøg sig med Haanden over Panden. Derpaa rejste han sig støjende fra Bordet og sagde:

257

✂ - Værs'god, Hr. Postmester!

✂ Postmesteren kom tilbage til ham, tog Telegrammet og talte Ordene:

✂ - Det er halvtredsindstyve Øre!

✂ - Der kan De se, hvordan vi Kunstnere har det, smilede Maleren - laane, laane og altid laane!

✂ - Ja, vi andre har det saagu ikke meget bedre! mente Postmesteren.

✂ Saa fik han pludselig Øje paa Pengebrevet, der laa og skinnede midt paa hans Bord.

✂ - Død og Pine, Carlsen; hér ligger jo Baronens Brev!

✂ - Det kan jo komme med Firetoget, Hr. Postmester.

✂ - Ja, det er sandt ja; saa gør det jo ikke saa nøje! nikkede Postmesteren. Det Brev skulde De sgu ha' praktiseret ned i en Brystlomme, Hr. Wilkens, sagde han saa - saa ha'de De kunnet spare Deres Telegram!

✂ - Jeg ha'de skam taget det, sagde Maleren rolig - og gemt det herinde (han løftede Vesten op og viste Stedet); men saa blev jeg bange for, at det skulde blive opdaget.

✂ - Naa, ha'de De det? hæ, hæ! ... Næ saagu' var det ikke nej blevet opdaget! Jeg troede jo, at jeg ha'de sendt det af Sted; og for det andet var det aldrig faldet mig ind at mistænke Dem!

✂ - Saa var det jo kedeligt nok, at jeg ikke beholdt det da! men jeg skal huske det til næste Gang.

✂ - Ja, hæ, hæ! gør det! ... Vil De ikke med over i Kroen og drikke en Bajer?

✂ - Næ Tak, Vognen holder herude, og vi skal skynde os hjem.

✂ - Naa, som De vil! Farvel, farvel!

✂ - Farvel! sagde Maleren! og da han gik forbi Fuldmægtigens Pult, hilste han høfligt; og Hr. Carlsen rejste sig op og bukkede.