Wied, Gustav Uddrag fra DIGT OG VIRKELIGHED - Livserindringer

↩ I et lille Hus ved Gaarden boede vor Avlskarl Jeppe, og hans Søn Laurits var mit stadige Selskab. Der var det mærkelige ved Laurits, at han ikke alene var født uden Tænder, men at han aldrig, saa længe han levede, nogen Sinde fik Tænder. Det profiterede jeg af. Naar Laurits spiste Rugbrød, kunde han ikke tygge Skorperne, eller "Ringen", som vi kaldte det, og mit daglige Spørgsmaal, naar jeg kom i Huset, var: