Wied, Gustav DA BABY SKULDE PAA HOTEL

DA BABY SKULDE PAA HOTEL


EN LILLE KOMEDIE I TRE AKTER


    AGERENDE

  • Herren.

  • Fruen.

  • Kolumbine.

FØRSTE AKT

Handlingen foregaar i en Villaby uden for en mindre By. Formiddag. Et hyggeligt Herreværelse med Sol og Bøger og Billeder og Skrivebord. I et Hjørne en Sofa med et Bord foran. Herren ved Skrivebordet med et aabent Brev i Haanden. Fruen i Sofaen bødende paa en Barnestrømpe.

HERREN.

Tager Du saa med, lille Ven?

FRUEN.

Jeg vilde jo gerne ...

HERREN.

Saa gør det da!

FRUEN.

Men Drengen, Hans?

HERREN.

Ham sender vi ind til Fru Clasen; hun vil jo saa gerne ha' ham.

FRUEN.

Ja-a ... Men vi skal vel blive paa Skovgaard om Natten.

HERREN.

Det skal vi!

FRUEN.

Saa skal han altsaa ligge alene paa Hotellet!

HERREN.

Kære, der er jo Fru Clasen og to Døtre, og der er en Kokkepige og en Stuepige; og saa er der jo ogsaa Clasen selv og Kristian Kusk og maaske et Par Handelsrejsende ; Du kan vist godt faa dem alle sammen til at ligge inde hos ham!

FRUEN.

Nu skal Du være alvorlig, Hans! Du véd jo godt, hvad jeg mener.

HERREN.

Nej, det ved Gud den almægtigste, Grete, jeg gør det ikke!

FRUEN.

Jo, for han er jo altid vant til, at jeg selv giver 279 ham Flasken om Natten, naar han vaagner; og pusler ham ...

HERREN.

Og gi'er ham "tørt" paa ...

FRUEN.

Ja ...

HERREN.

Og nu er Du vel bange for, at Fru Clasen skal made ham op med ... Soya, eller Estragoneddike, eller hvad det Stads hedder? og svøbe ham ind i en Dug og tolv Servietter og kvæle ham?

FRUEN.

Du elsker ikke dit Barn, Hans!

HERREN.

Knusende, Grete!

FRUEN.

Saa vilde Du tage det paa en anden Maade!

HERREN.

Jeg skal ved Gud i Himmelen tage det paa hvad Maade, Du ønsker, min Pige; naar Du bare vil sige mig ordentlig Besked, saa at jeg kan svare paa Indbydelsen.

FRUEN.

Synes Du, jeg kan?

HERREN.

Kan ...?

FRUEN.

Ja, jeg mener ... synes Du, jeg skal?

HERREN.

Ved alt, hvad der er mig helligt: Ja!

FRUEN.

Tror Du, at Kolumbine kan vaagne?

HERREN.

Hun er vaagnet hidtil, Grete!

FRUEN.

Ja, for Kolumbine er jo vant til at passe ham; saa hun kunde jo tage med ind paa Hotellet.

HERREN.

Det var en brillant Ide, min lille! Du er en Stadspige! Saa skriver jeg altsaa til Johan, at vi kommer?

FRUEN.

Ja-a ... nej ... for jeg véd jo ikke, Hans, om Kolumbine kan vaagne! Og tænk, om Drengen skulde ligge der og skrige sig fordærvet, medens vi er borte!

HERREN.

Kald paa Kolumbine, Grete!

FRUEN.

Jamen, Hans ...

HERREN.

Kald paa Monstrummet, Grete! Hun er vel hjemme?

HERREN.

Kald paa hende!

(Fruen gaar til Døren og kalder. Kolumbine kommer ind. Hun er en radmager, opløben seksten-syttenaars Pige i blaastribet Bomuldskjole og lyserødt Forklæde, der har en stor, vaad Plamase paa Midten. Hun har Stumpnæse, vandblaa Øjne, hørgult Haar og næsten ingen Øjenbryn.)
FRUEN.

Sover Drengen?

280
KOLUMBINE.

Ja, han gør, Frue. Jeg har li'e gi'et ham tørt paa.

HERREN
(pegende).

Ja, det kan man se paa din ... Garniture!

KOLUMBINE
(fniser stille. Kolumbine fniser altid, naar Herren taler til hende. Hun synes nemlig, at han er noget af det latterligste paa Jorden).
HERREN og FRUEN
(samtidig).

Hør Kolumbine ...

HERREN
(til Fruen).

Pardon!

KOLUMBINE
(fniser igen).
FRUEN
(med Fruehøjhed).

Hør Kolumbine, min Mand og jeg tager maaske bort paa Tirsdag og kommer først tilbage om Onsdagen. Tror Du, at Du kan passe Drengen alene saa længe?

KOLUMBINE.

Jo-o, det tror jeg nok; men jeg tør da'tte være alene med ham her i Huset!

HERREN.

Nej, baade Du og Drengen skal bo inde paa Clasens Hotel.

KOLUMBINE
(knækker sammen af Latter).

Pi--i--i ... paa Clasens Hotel!

HERREN
(arrig).

Ja, Gu' skal I bo inde paa "Clasens" Hotel.

KOLUMBINE.

Hæ-næi!

HERREN
(fortvivlet).

Grete, Dyret tror mig ikke! Tal til hende!

FRUEN.

Jo, min Mand og jeg har bestemt, at I skal bo derinde, for at Du kan have Hjælp ved Haanden.

KOLUMBINE
(fuldstændig rolig).

Naa; ja for jeg tør da'tte være alene med ham her i Huset.

FRUEN.

Nej, vist saa! Men tror Du nu ogsaa, at Du kan passe ham om Natten?

HERREN
(inkvisitorisk).

Kan Du vaagne?

KOLUMBINE
(knækker sammen paa ny).

Prut, hit, hit, hit! Herren spør', om jeg kan vovne!

HERREN
(yderst ophidset).

Ja, dit skrupgale Fruentimmer, er det noget at grine af?

FRUEN
(tysser paa ham).

Saa, Hans, Hans!

(Til Kolumbine.)

Ja, Herren mener, om Du tror, at Du kan høre, naar Drengen skal ha' sin Flaske om Natten?

KOLUMBINE.

Ja-a! jeg kan jo osse faa en af Clasens Pi'er til at ligge inde ved mig om Natten.

281
FRUEN
(oplivet).

Ja, - og maaske kan Du faa Lov at faa dem begge to, Kolumbine!

KOLUMBINE.

Ja, maaske jeg ossensaa ka' faa Lov aa faa dem begge to, det ka' s'men godt være.

FRUEN.

Naa; ja saa kan Du godt gaa over til Drengen igen; saa skal jeg komme over at tale med Dig.

KOLUMBINE
(gaar hen mod Døren, men standser pludselig halvkvalt af Latter).

Pyhh, hit, hit, hit! Herren sidder og børster sit Ovenskæg med en lille Børste!

(Farer ud.)
HERREN
(løfter sine foldede Hænder mod Fruen).

Grete, jeg beder Dig, tag denne Kalk fra mig og lad hende skifte til November !

Tæppe.

ANDEN AKT

Aften.

Samme Stue. Tændt Lampe. Herren sidder i en Gyngestol og læser en Avis. Fruen sidder i Sofaen og noterer tankefuldt noget op paa et Stykke Papir.

FRUEN.

Hvornaar skal vi af Sted til Skovgaard i Morgen?

HERREN
(læsende).

Klokken fire kommer Vognen.

Pause.

FRUEN
(i Tanker).

Hvor mange Bleer mon jeg skal ta' med?

HERREN,
(lader forfærdet Avisen synke).

Bleer! ... Naa--aa, Du mener, naar Du tager ind paa Hotellet med Drengen! Aa, en tres-halvfjerdsindstyve Stykker vel!

(Læser videre og siger:)

Nu er saamænd Justitsraad Schmalberg i Odense død.

FRUEN
(distrait).

Saa-aa? Det var da morsomt!

HERREN
(ser lidt overrasket op).

Aa, ja!

Ny Pause.

FRUEN.

Jeg har bedt Clasen selv komme herud og hente Drengen.

HERREN
(læsende).

Naa!

FRUEN.

Og tage Kusken med ogsaa.

HERREN
(som før).

Vil Du køre firehændig?

FRUEN
(slaar efter ham).

Aa, dit Vrøvl! Det er naturligvis til at hjælpe til at læsse paa Vognen.

HERREN
(lægger Avisen fra sig).

Ja, det er sandt, ja. Hvad har Du for Resten tænkt at tage med?

282
FRUEN.

Vi maa da ha' alt hans Nattøj ...

HERREN.

Selvfølgelig!

FRUEN.

Og Saa Badekarret og Sengen ...

HERREN.

Skulde det muligvis ikke kunne tænkes, at der fandtes en ledig Seng paa Hotellet?

FRUEN.

De er alt for store.

HERREN.

Jamen saa er de jo brillante at vokse i!

FRUEN.

Og saa skal vi ha' alle hans Dyner med, og Flaskerne og Høkassen til at holde Maden varm i og ...

HERREN.

Det er sandt, Gretemor - undskyld, jeg afbryder Dig! - men tror Du, at Drengen kan taale at blive badet i Clasens Vand derinde?

FRUEN
(usikker).

Ja-a, det véd jeg ikke ...

HERREN.

Jamen for ellers kunde vi da saa nemt tage et Par Oksehoveder med ude fra Pumpen, og saa et Tusind Tørv af vore egne til at varme det med.

FRUEN.

Uf, Hans, somme Tider er jeg lige ved at blive vred paa Dig!

HERREN.

Fy, fy!

FRUEN.

Ja for Du er altid saa ... Man kan rigtignok mærke, at Du ikke er Drengens Mor!

HERREN.

Nej ... næ, det er jeg ikke! Men forhaabentlig hans Far?

FRUEN
(rejser sig).

Nu gaar jeg, Hans!

HERREN.

Naa, naa, lille! ... Hvad er det for et Stykke Papir, hun staar med der i Haanden?

FRUEN
(mut).

Aa, det bryder Du Dig vist slet ikke om at se!

HERREN.

Jo det ved Gud, jeg gør! ... Skal han maaske ogsaa ha' sin Døbeattest med?

FRUEN
(stamper i Gulvet).

Nej, nu er Du for Slem !

(Vil smutte ud af Stuen, men indfanges af Manden, der hurtig er sprungen op af Gyngestolen.)
HERREN.

Vil Du stande kvar, din Arrigbøsse!

FRUEN.

Slip mig, Hans!

HERREN
(napper Papiret og læser):

4 Par Strømper, 6 Skjorter ...?

FRUEN
(overvundet).

Det er en lille Liste, jeg har lavet for ikke at glemme noget.

HERREN
(stryger hende smilende ned ad Kinden).

Aa, Du er en allerkæreste, lille Honningkage! Maa jeg læse den?

283
FRUEN.

Ja; men Du maa ikke gøre Nar, Hans.

HERREN.

Jeg skal være ligesaa alvorlig som en udstoppet Frø!

(Læser:)

4 Par Strømper, 6 Skjorter, 2 Natdragter ... to Natdragter?

FRUEN.

Ja, hvis den ene skulde blive for vaad, ser Du.

HERREN
(læser).

12 Bleer ... tolv Bleer! han skulde sgu mulkteres for Vandspild! ... 1 Seng med Dyner, 3 Tæpper, 1 Rangle, 1 Stk. Violrod, 1 Gumlering ... Gumlering? skal der ikke staa Gummiring?

FRUEN.

Nej, det er for Tænder.

HERREN.

Jamen han har jo ingen!

FRUEN.

Nej, men han faar snart! Har Du ikke set den lille, søde, hvide Tip, der er ved at bryde igennem i Overmunden?

HERREN.

Saa-aa? ... nej ...

FRUEN.

Saa skal Du faa Lov til at se den i Morgen!

HERREN.

Tak!

(Læser:)

1 Badekar, 1 Svamp, 4 bløde Haandklæder, 2 rigtige ... fire bløde Haandklæder, to rigtige? Naa ... 1 Høkasse, 1 Kat ... en Kat!

FRUEN.

Ja, for han holder jo saa meget af at lege med Katten, véd Du!

HERREN.

Godt! ... 1 Kat, 1 Natlampe, 2 Teskeer, 1 Røromske ...

FRUEN
(pludselig lyttende).

Jeg synes, Drengen græder?

HERREN
(ligeledes lyttende).

Næi ...

FRUEN
(aabner Døren).

Jo-o!

(Løber ud.)
HERREN
(ene, afsluttende Læsningen),

1 Røromske, 1 Flaske Bly-Vand Og 1 Daase Pudder ...

(Lægger Papiret fra sig. Gaar hen og stopper sig den længste Pibe. Tænder den og gentager stille og blødt ud i Luften, medens han staar midt paa Gulvet og damper løs.)

En Røromske, en Flaske Bly vand og en Daase Pudder ... En Røromske, en Daase Blyvand og en Flaske Pudder.... En Røromdaase, en Flaske Skedevand og en ...

KOLUMBINE
(stikker pludselig sit Ansigt ind ad Døren).

Jeg Skulde hilse aa Spørre fra Fruen Om ...

(Knækker overvældet sammen.)

Huu, hit, hit, hit! Herren staar li'e ret op og ned paa Gulvet aa ry'er a' en lang Pive!

(Smælder hurtig Døren i og forsvinder, medens Herren slynger to Stole, et Pund Tobak og de udkomne Hefter af Salmonsens Konversationsleksikon efter hende.)

Tæppe.

284

TREDJE AKT

Villaens Entré. Kolumbine sidder paa Høkassen i lysegraa Havelock, sorte Traadhandsker og gul, opkrammet Straahat med Strudsfjer og fire Kolibrier i Pullen. (Da det først er gaaet op for hende i sin fulde Klarhed, at hun virkelig skal ligge paa Hotel med Baby, har hendes Forstand lidt et ubodeligt Knæk, og hendes Hjerte er blevet opfyldt af Hovmod; hun fniser ikke mere, hun anser det for under sin Værdighed.) Hun sidder med Baby paa Skødet og tillader ingen andre at røre ham. Det vil sige, hun paastaar, at det er Baby, thi intet menneskeligt Øje formaar at klassificere ham, i den Grad er han emballeret i Sjaler, Overstykker og Hestedækkener; man hører kun af og til en svag Grynten trænge sig ud fra Forhængene.

Fruen er ved at iføre sig sit Overtøj.

Herren er i Skjorteærmer beskæftiget med ved Hjælp af en ny og udførligere Liste at optælle de langs den ene Væg opdyngede omhyggeligt nummererede Kolliers Antal.

Et Enspænderkøretøj ruller frem for Døren. Det er Clasen med sin Kusk.

HERREN
(kigger i Listen).

Nr. 23, en Høkasse! Hvor er Høkassen? Sidder Du og breder Dig paa Høkassen, Kolumbine?

KOLUMBINE
(uden at røre sig).

Det kan Herren vel se!

CLASEN
(ude fra Vognen).

Goddag! Goddag! Her er vi efter Stamherren!

HERREN.

Kom indenfor, Clasen!

CLASEN.

Tak, Tak!

(Kravler med Besvær ned af Vognen. Han vejer 280 Pund levende Vægt.)
FRUEN.

Goddag, Clasen! ... Er der lagt i?

CLASEN.

Goddag! Goddag! Jo, ellers Tak, lille Frue! man har jo da faaet sine Morgenbitre og et Par Bajere og no'en andre Delikatesser, næ, hæ!

FRUEN.

Næi ... nej, jeg mener, om der er fyret i Kakkelovnen i Drengens Værelse?

CLASEN.

Naa-aa, saadan at forstaa! Jo-o, der er tempereret.

KOLUMBINE
(rejser sig fra Høkassen).

Ja, saa er det vist bedst, at Herren begynder aa bære ud!

(Baby grynter bag omslagene.)

Vissevasse, vissevasse, bitte Dengsemand!

CLASEN
(peger forundret paa Bylten).

Er der levende Mennesker der inde?

KOLUMBINE
(med Højhed).

Nej, det er Drengen!

CLASEN.

Han ligner guhjælpeme en Jordmor!

(Kolumbine vender sig forarget bort, saa at Kolibrierne basker med Vingerne. - Mandfolkene læsser paa Vognen, der lidt efter lidt antager Formation af et kraftigt Flyttelæs.)
HERREN
(til Fruen).

Hvor vil Du sidde?

285
FRUEN.

Ved Siden af Kusken, hvis der skulde ske noget.

HERREN.

Og hvor skal Drengen være?

FRUEN.

Ham ta'er jeg paa Skødet.

KOLUMBINE.

Tror Fruen nu osse, at hun kan passe ham.

HERREN.

Og hvor skal Clasen være?

CLASEN.

Mig kan Kolumbine jo faa!

KOLUMBINE.

Pas Dem sæl, Clasen!

FRUEN.

Han skal gaa ved Hovedet af Hesten, hvis den skulde blive sky.

HERREN.

Saa er det vel bedst, at jeg ta'r den i Halen?

KOLUMBINE.

Herren maa nu'nte tro, at Herren er morsom!

CLASEN.

Fa'en saa saadan en Slikaspars kan bruge Snakkekisten! ... Naa, lille Frue, saa op med Siddetøjet da!

(Hjælper Fruen op hos Kusken.)

KOLUMBINE.

Her er Drengen, Frue, men pas nu godt paa ham! Ta' fat med begge Hænder!

HERREN.

Ja, saa kan Du godt gaa i Forvejen, Kolumbine.

KOLUMBINE.

Mig! Næ Herren kan da rigtig tro, at jeg vil ossensaa komme kørende!

(Kravler op bag i Vognen og indtager sit gamle Sæde paa Høkassen, hvor hun slaar en grøn Knækparasol op over Kolibrierne.)
CLASEN
(henne ved Hovedet af Hesten).

Saa gaar 'en Vel?

FRUEN.

Ja; men endelig forsigtigt! Husk paa Drengen!

CLASEN.

Javel! Men Fruen skulde dog alligevel først se efter, om han var der!

KOLUMBINE
(paa Høkassen).

Fruen skal ikke svare paa Herrernes Flovser!

HERREN.

Saa kommer Du straks tilbage, Grete, at vi kan være færdige til Klokken fire!

FRUEN.

Ja-a! Farvel, farvel! kan Dengsen sige Farvel til Far! Kom hen Og kys ham, Hans!

(Herren gaar hen og kysser ømt to Sjaler og et Hestedækken.)
CLASEN.

Saa gaar Toget!

(Kristian Kusk slaar et Knald,- Kolumbine udstøder et Hvin, og Vognen sætter sig i Bevægelse.)

Men pludselig begynder Kolumbine at fægte rasende med Arme og Ben og Knækparasol og det hele og raaber: Katten, Katten, vi har glemt Katten! Mis, Mis, Mis-miav! Herren styrter sig ind i Huset og gennemsøger alle Værelser, hvor han omsider finder Missen sovende oven paa sin nystrøgne Manchetskjorte. Han griber Dyret i Halen og slynger det ud gennem Døren og lige op paa Kolumbines Hat, hvor Rovdyret øjeblikkelig kaster sig over den fedeste af de værgeløse Kolibrier. Og medens Vognen saa paa ny sætter sig i Bevægelse, falder
Tæppet.