Wied, Gustav NOGLE AFORISMER I ANLEDNING AF INTERPELLATIONEN I STOREHEDINGE OG DENS FØLGER

Meyers Konversations-Lexikon, 4 Aufl. I. S. 677.

Nærværende Aforismer vare egentlig fra først af bestemte til at udgøre et eget Afsnit af en større Samling, men udgives nu, dels fordi jeg synes, de have en vis "aktuel" Interesse, dels og fornemmeligst fordi jeg hermed ligesom kan udstæde en officiel Krigserklæring til Kristendommen, Kirken og Præsterne, forinden jeg aabner en Kamp paa Liv og Død imod dem.
Forf.
- - .vn Marts 1887.

✂ 20. Februar.

✂ Hvor højt Præsterne i Virkeligheden bære Ideens Fane, har paa det eklatanteste vist sig i Sagen Ingeman-Petersen kontra Scavenius. - £n, siger og skriver én, Præst har gjort Forsøg paa at være "kristen"! alle de andre have "fortolket Sagen paa den vante Præstevis, spyttet sig selv i Øjnene og spillet videre paa Lirekassen.

✂ Taler Du, siger Kirken, faar Du et endeløst Vrøvl med Provst, Biskop og Kirkeminister. Ja Du mister maaske Dit Embede. - Tier Du, siger Kristendommen, venter Dig hinsides Graven Helvedes hedeste Pinsler. - Vi véd, hvad vi har, siger Præsterne, men vi véd ikke, hvad vi faar, - og saa tie de. Kun én af de 1400 talte, - og han fortryder det maaske allerede.

✂ Et af to! enten maa Præsterne indrømme, at Kristendommen er en "Samfundsløgn", eller ogsaa, at de selv er e samvittighedsløse Marionetdukker, der kun sprælle og snakke, naar den store Mester Jakel, "Kirken", trækker i Snoren.

✂ De som nævne sig Ingeman-Petersens Trosfæller har kaldt hans Interpellation for "skandaløs" og ham selv for "en forrykt Mand, der burde indespærres i et Galehus"!

✂ - saaledes altsaa modtager man et kristeligt Sandhedsvidne i den Lejr, der paastaar, at den alene sidder inde med Moralen, Dyden og Religionen!

✂ 23. Februar.

✂ Aa I skinhellige Spytslikkere! kan I dog ikke faa Øjnene op for Jer egen lurvede Usselhedl - I skrige Jer hæse som Ravne, naar det gjælder at haane en Modstander af al Jer Løgn og Humbug, men selv skjule I bag Eders fromme Lader, store Ord og "fede Flæsk" en Slamkiste fuld af Falskhedens, Hykleriets og Forstillelsens væmmeligste Gadeskarn!

✂ For saa vidt kan man maaske nok kalde Interpellantens Optræden for "forrykt", at han ikke har kunnet indse, at hans Sandhedskærlighed intet vilde kunne udrette hos "Folket". - Den store Mængde er endnu altfor blændet af "Traditionernes" sansesløvende Pesttaage til at kunne se klart.

✂ Om kort Tid naar "Skandalen" er drevet over, vil vi endnu have den samme "Erkebisp", medens "Interpellanten" bliver stemplet som en "fanatisk Sværmer", en "forstokket ortodoks" og, kommer det højt, en "himmelstræbende Idealist"! - og alt det fordi Manden gør et energisk Forsøg paa at faa den "kristne" Menighed til at holde et af Kristendommens Bud! - Men det har hans Interpellation dog udrettet, - rigtignok meget mod hans Vilje - at der er bibragt "Kirkens" raadne Fundament et nyt Stød, og mange af den Slags taaler Bygningen ikke.

✂ Ved at tie og samtykke have Præsterne jo selv indrømmet, at det aldrig har været deres Mening, at Kristendommens Bud skulle gennemføres. De bruge dem kun til 182 at oppynte de aandsfattige Søndagsafhaspninger med. - Rigtignok bliver deres Religion paa den Maade stillet i Klasse med al anden Humbug, men hvad forstaar Bønder sig paa Agurkesalat!

✂ Som Menneske er "Erkebispen" kun "un peu dissolu", men som "kristen" er han en særdeles Synder, der burde rammes af Kirkens aller kolossaleste Banstraale indtil han havde "angret" - saa kunde han godt gaa ned i Knabrostræde igen.

✂ Skulde dog ikke endelig denne Affære kunne aabne Øjnene selv paa de blindfødteste "Faar" for vore "kristne" Præsters absolute Mangel paa kristelig Moral!

✂ 27. Februar.

✂ Endelig har der vist sig en ny Præst paa Scenen. - De har ladet vente temmelig længe paa Dem Hr. Pastor! De har ikke villet "gaa efter Rygte og løs Snak", "eller uden Nødvendighed kaste dyb Sorg ind i private Forhold". - Det er dog vel særlig en Kultusministers Forhold De tænker paa, thi til "lavere" stillede Individer (for ikke at tale om de til den højeste Temperatur fordømte "Gudsfornægtere") strækker Deres Hensynsfuldhed sig vel næppe?

✂ Det er jo det rene Nonsens dette med "Rygtet" og "den løse Snak", thi til Dato har Hr. Pastoren dog kun de to Ting at holde sig til. Intet bevist Faktum er endnu fremkommen! - Nej, nu skal jeg sige Dem den sande Grund. Ja undskyld jeg kommer med Sandheder, men jeg er jo ikke Teolog! - Præsterne har biet og tiet, for at se om ikke "Skandalen" kunde ties til Døde! Det har altid været Kirkens Praksis at tie, naar det gjaldt at skjule dens egne pommerske "Bjælker", medens den stedse har hylet Vagt 183 i Gevær, naar det drejede sig om at afsløre andres "Skæver".

✂ Pastoren minder os om, at Kristendommens "Rige" ikke er af denne Verden. - Men vilde det dog ikke være det fornuftigste, da vi jo nu en Gang lever i "denne Verden", at tage lidt mere Hensyn til dens Fordringer? - Hvad vilde man sige om en Lov, der fordrede, at en Landmand skulde tage Styrmandseksamen, eller en Sømand gaa tre Aar paa Landbohøjskolen? - Naa, Pastoren indrømmer da ogsaa, at dette Rige "fører en ejendommelig Velsignelse for Verden med sig". - Vi tilføje: en ganske ejendommelig Velsignelse.

✂ "Kirken gik ind paa dette Forsøg (Sammensmeltningen af Stat og Kirke) ikke alene i Henhold til verdenshistoriske Begivenheder, som den nødvendigvis maatte anse for Guds Førelser, men ogsaa i Henhold til Antydninger af Herren ("Gjører alle Folkeslag til mine Disciple. Math. 28.) - - -" Skulde Hr. Pastoren virkelig i£ke kunne sige sig selv, at slige Fraser kan man nuomstunder ikke en Gang bilde Bønder ind? - Det er jo dog Gud og hver Mand bekendt, at Luther af rent praktiske Grunde lagde Kirken ind under Staten. Det var ham for Øjeblikket om at gøre, at faa saa mange og mægtige Tilhængere som mulig. - Der kunde aldeles ikke være Tale, om Kirken vilde eller ikke vilde "gaa ind paa" dette "Forsøg". Den maatte gøre det, den blev tvungen dertil. - Hvad skal vi med overnaturlige "Førelser" og "Antydninger", saalænge vi kan hjælpe os frem ad naturlig Vej!

✂ Sig mig, Hr. Pastor, alle "Kirkens" Udskejelser høre de ogsaa til Guds Førelser?

✂ Pastoren mener, at "de sidste Dages Trængsel" og "det 184 store Frafald" er nær forestaaende. Jeg kan ikke sige andet end: gid det var saa vel! thi saa vilde der være en god Del mindre Hykleri i Verden. Kirken er Hykleriets Fødselsstiftelse.

✂ Endvidere mener Hr. Pastoren, at en deus ex machina vil fortælle os (i.e.: Præsterne), naar Kirken skal hæve Forbindelsen med Staten. - Atter her mener jeg det vil gaa langt naturligere til. Staten vil ligefrem sige til Kirken: Nu er jeg ked af Dig, Du bliver mig for antediluviansk l - thi Staten er, trods al sin Konservatisme, tusindfold mere "Fremskridtsmand" end Kirken. Kirken forsumper, Staten ruller fremad - langsomt, men den ruller dog.

✂ Saa siges der et Øjeblik efter: "Kirken bliver og bør blive i sin Stilling indtil enten Herren giver utvetydige Tegn til Opbrud, eller vi kastes ud". - Der indrømmes altsaa et enten-eller! enten er "Kirken" afhængig af "Heryens Førelse" eller af Statens Forgodtbefindende, enten af . det overnaturlige eller af det naturlige. Men hvorfor i Alverden skulle vi saa ikke være naturlige! - Eller er maaske ogsaa Udsmidningen en "Førelse"?

✂ 28. Februar.

✂ "Kirken skal ikke frygte for denne Begivenhed", fortsætter han. "Er Herren med os, kan vi meget vel undvære Verden og dens Beskyttelse - - -". Beviset, Hr. Pastor, Beviset! - Fordi en Astronom paastaar at Maanen er firkantet, kan han dog ikke forlange at man saadan øjeblikkelig skal tro ham.

✂ "Men derpaa maa Gudsbespotterne være forberedte", lyder det endvidere: "der bliver ikke Grin - men Graad i Verden, naar den nøder Herren til at føre sit Folk bort 185 fra dets fredelige Lejrplads mellem Folkene". - Før var det Herren, den almægtige, der ved sine Førelser nødte Kirken til Dit og Dat; nu er det Verden, der nøder Herren. - Herren er som bekendt den mægtigste i Himmelen som paa Jorden, og som saadan er han altsaa Verdens almægtige Herre. Men nu er Verden ikke desto mindre almægtigere end den almægtigste! - det er hvad man kalder Pølsesnakkens Superlativ i anden Potens! - Det hele Snakken er en uforlignelig Prøve paa Kirkevadmel og Præstelogik af reneste Vand.

✂ Hr. Pastoren er ærlig nok til at skrive, at det er svært for mange Præster at gaa bort fra de fede Embeder. - Hvem er mon nu disse "mange"? - Jeg er aldeles vis paa, at rettede man en Forespørgsel den Sag angaaende til Landets bekendte 1400, vilde hver enkelt af dem svare: "Ak ja, vi ere jo alle til Hobe Syndere for Gud, og mangen en Herrens Tjener elsker sikkerligen denne Verdens Gods og Guld højere end som kristeligt erl Men jeg, Pastor N. N., takker Herren, at han har givet mig et nøjsomt Sind, der er glad i det lidet, han af sin Naade har forundt mig."

✂ De kunne ikke gøre for det, Præsterne. De kunne i alle andre Henseender være hæderlige og agtværdige Mænd, men drejer Sagen sig om Religionen, ere de i den Grad gennemsyrede af det kristelige Hykleri, at de gladeligen give deres sidste Skjorte bort - om Søndagen i deres Taler.

✂ 2. Marts.

✂ Det kunde være ret interessant saadan rigtig en Gang for alle at faa slaaet fast, hvem det er Gud efter "Kirkens" Mening personlig "stiller Opgaver", som det hedder! - Præster og Konger - ja de drive jo vitterlig nok deres 186 Haandværk "af Guds Naade". - Men nu en lille Hertug? Aa jo. - Men en Baron da, en Grosserer, en Pantelaaner, en Ligtorneoperatør, - ere de Baron, Grosserer, Pantelaaner og Ligtorneoperatør "af Guds Naade"? - Ikke det! - ja, men hvor er saa Grænsen? - kan vi ikke bestemt faa opgivet de Egenskaber der kvalificere til nævnte Prædikat. - Aandelige kan de ikke være - vi behøve jo bare at kaste et Blik paa vort eget Lands Kongerække, - og vore Præster have som bekendt ejheller ret meget med Aandrigheden at skaffe, - men mi er Gud jo fornemmeligst Aand, saa - - - dog det er vel ikke værd at indlade sig paa Detailler!

✂ Hr. Pastoren lægger ret inderligen "de Herrer Gudsfornægteres Blade" paa Sinde ikke at skamskænde en Mands gode Navn og Rygte. - Præsterne lægge altid Folk saa meget paa Sinde! De synes slet ikke at kende den gyldne pædagogiske Regel: bona exempla utiliora sunt quam bona præcepta! - De har maaske glemt deres Latin.

✂ Et andet Sted skriver han til samme Ende, at det er et vigtigt Krav, "at man tager det skyldige Hensyn til hinandens Ære og Følelser, selv om man stundom ikke ret forstaar eller billiger dem." - Skulde Teologerne paa Dommens Dag dømmes efter deres Teorier, vilde selv den syvende Himmel kun være en ringe Belønning for deres Fortjenester. - Skal de dømmes efter deres Praksis vil 100 Grader Reaumur kristelig set være for koldt.