Wied, Gustav Uddrag fra DIGT OG VIRKELIGHED - Livserindringer

↩ Gennem Opvæksten var jeg og Laurits trofaste Kammerater, og jeg kunde aldrig foretage mig noget, uden at Laurits var med Senere, da jeg var kommen ud i Verden og var bleven Boghandler, blev jeg stor paa det og saa' Laurits over Hovedet. Jeg kan huske saa tydeligt, en Gang jeg var hjemme i en Ferie, Laurits kom hen og vilde hilse paa mig, men jeg tog blot Hatten naadigt af og gik videre. Laurits kom for Resten siden til Amerika, hvor han straks efter døde af Mangel paa Tænder.