Wied, Gustav Uddrag fra DIGT OG VIRKELIGHED - Livserindringer

↩ Da jeg begyndte at "digte", var Mor den eneste, der tog mig alvorlig, jeg læste altid mine Vers højt for hende, og hun sagde, de var storartede, jeg skulde ikke bryde mig om, 21 hvad mine Brødre mente, det havde de ikke Forstand paa. Hun sagde ogsaa - hvad der har været mig en Støtte i hele mit Liv - at jeg skulde bryde mig Pokker om, hvad "Folk" mente om mine Sager. Naar bare hun og jeg syntes, de var gode, saa var de gode.