Wied, Gustav Uddrag fra DIGT OG VIRKELIGHED - Livserindringer

Forestillingen, der fandt Sted hjemme hos os paa Holmegaard, blev en stor Sukces. Den indlededes med, at jeg, klædt som Danserinde, dybt nedringet og i lange Bomulds-Underbukser, dansede en ildfuld spansk Bolero under Publikums Jubel. Men Drengene, de Bæster, kastede Buketter til mig med Snore i, og naar jeg bukkede mig ned og vilde tage Blomsterne op, trak de i Snoren. Danserinden var ved at gaa paa Næsen, og Publikum daanefærdigt af Henrykkelse.