↩ "Det er betænkeligt," staar der i Optegnelserne, "saa jeg i den senere Tid har lagt mig efter Kritik og Ironi. Jeg tror ikke, Hjertet bliver blødt af den Slags Arbejde, (?); men Verden er dog saa grin- og naragtig, saa det er umuligt at lade være at kritisere. Jeg er naturligvis lige saa grinagtig selv; f. Eks. naar jeg i mit onde og triste Lune vandrer lig en Statue omkring med himmelvendte Øjne og foldede Hænder. Jeg tror, at jeg næste Gang, det sker, skal gaa hen foran et Spejl for at le mig i godt Humør igen. Men det er sandt, Kragen, han mener jo selv, at han er et kønt Dyr; saa den Kur nytter nok ikke."