↩
TRÆR.
✂
I Beværtningens Have stod de gamle Lindetrær.
Efter Menneskenes Ønske var de samlede der.
De var kommen ind fra Skoven for at være os nær.
✂
Som en Hest, der strækker Mulen over Afstængets Led,
kom Træets Grene til os med deres Frodighed
og aanded som vi andre og sitrede derved.
✂
Jeg syntes aldrig Skoven var saa fortroligt nær
og Rummet ej saa opfyldt og lunt af Liv som her,
hvor alle Ting laa badede i Glødelampens Skær.
✂
Den hvide Glød, der lyser kun, hvor Mennesker har traadt.
Den gjorde Himmelrummet mere rigt og mere blaat.
og gjorde baade Mand og Træ paa engang ondt og godt.