Rode, Helge Over Skyer

OVER SKYER.

Jeg har danset over Skyer,
jeg har leget med Straaler,
jeg har svævet over Dybder,
som Mil ikke maaler.

Af Livets og af Dødens
allerdybeste Skaaler
har jeg drukket mig en Rus,
som de færreste taaler.

I en Drue, der er liflig
og frisk som Morgenrøden
og perlende som Livet
og stærkere end Døden.