↩
ÆOLSHARPEN.
✂
Naar Sol bruser op bag det dybblaa Hav,
maa Østens Bølger gløde,
som den, der skal Livet føde;
men Stjernerne flygter dybt ind i Skjul
af Angst for det store Møde.
✂
Da udgaar et Pust fra den mægtige Aand.
Det strømmer mig imøde:
Opstanden fra de Døde!
Og Stjernerne vender sig om og ser
den første Morgenrøde.
✂
De vender sig om med et Længselsblik.
O elskede Morgenrøde!
Naar kommer vort dybe Møde?
Og Dagen kysser den flygtende Nat,
mens Hjertet vil briste af Grøde.
✂
Da bliver mit Bryst et Strengespil.
Hør Æolsharpen klinger,
rørt af den mægtiges Finger!
Da bliver min Sjæl en sælsom Sang,
som stiger paa brusende Vinger.