DEN HEDENFARNE
(1838)

✂ Dig søger allevegne
Til alle Tider jeg.
Gik hjem til Fredens Egne
Du ad den stille Vei?
Boer du i videst Fjerne
Bag Aftenrødens Skjær:
Den straalerige Stjerne,
Dens rene Blinken nær?

✂ Kan ei du Jorden glemme
Midt i din Himmels Fryd?
Endnu din milde Stemme
Mig naaer i Luftens Lyd;
Endnu naar Natten hæver
Sit Slør og løser fri
De lette Drømme, svæver
Du sagte mig forbi.

✂ Een Trøst er mig forlenet,
Som byder Tiden Trods:
Jeg veed, vi er' forened',
Skjøndt Døden skilte os;
Jeg veed, at løst fra Smerte
Og skilt fra Jordens Savn,
Bevarer dog dit Hjerte
Et Billed og et Navn.