Paludan-Müller, Fr. GRAVLÆGNING (1835)

GRAVLÆGNING
(1835)

Her i Gravens Hule,
Dybt i Jordens Bryst,
Vi med Taarer skjule
Alle Hjerters Lyst.

Rene, stærke Villie,
Fromme, milde Hu,
Fine, hvide Lilie,
Knækket ligger du!

Intet Blik os qvæger
Nu i Smertens Stund;
Ingen Røst bevæger
Meer din blege Mund.

Paa de hvide Kinder
Haabets Rose døer.
Haaret mørkt sig vinder,
Lig et Sørgeslør.

175

Hænderne sig folde
Paa den unge Barm;
Barmen, ak, den kolde,
Svulmer aldrig varm.

Glemt er i din Hvile
Glædens Melodi;
Sorgens Suk og Pile
Flyve dig forbi.

Sov da sødt i Haven!
Dødens Timer tæl!
Stig saa let af Graven -
Elskede, Farvel!