Paludan-Müller, Fr. DANDSEMUSIK (1837)

DANDSEMUSIK (1837)

See, hvor Solen gylden smiler
Høit i Luftens klare Blaa!
See, hvor Skyen fremad iler
Som en Fugl med Vinger paa!
Lyt til Klangen
Nu af Sangen,
Som med Toner
Deilig fylder Lundens Kroner -
Al den Jubel skal forgaae!

184

Seer du Rosen hist, den røde,
Aabnet nys ved Solens Magt?
Disse Blade, o hvor bløde,
Som en Krands om Kalken lagt!
Frisk i Luften
Stiger Duften
Fuld af Sødme:
Rose, rig paa Lys og Rødme,
Snart henvisnet er din Pragt!

Aftnens sidste Purpur svinder,
Dagens Konge drager hjem;
Og den blanke Nat oprinder,
Deilig Maanen glider frem.
Tusind ømme
Veemodsdrømme
Opad stige
Mod det fjerne Stjernerige -
Nattens Kulde spotter dem.

Træd herind, ved Glands af Kjerter,
I den tonefyldte Hal.
Hvor de ungdomsfriske Hjerter
Glade mødes til et Bal.
Kraftig Varmen
Hæver Barmen,
Øiet funkler,
Ingen Sky dets Smiil fordunkler -
Sorgen dog det kue skal!

Vend dit Blik mod Skjønheds Billed,
Mod den ranke Qvinde hist!
Hos sin Ven til Dands opstillet,
Seer hun paa ham ømt og vist.
Dette Hjerte,
Frit for Smerte,
Som saa herligt
Første Gang sig aabner kjærligt,
Brister, ak, om stakket Frist.

Hør, hvor høit nu Tidens Tunge
Med de Gamle stemmer i:
Ogsaa vi var eengang unge,
Glands cg Ungdom er forbi!
Haabet stiger,
Haabet viger,
185 Ønsker spildes;
I skal mødes, I skal skilles,
Glemmes, og forgaae som vi.